UseChat

Tag: 2003

Roning er aflyst i dag

Roning er aflyst i dag
Torsdag 24 juli 2003, Hadsund.

Der var ingen roning her til aften fordi det regnede, tror jeg nok
og på køkkenbordet står der stadig 2 flasker vin tilbage
selvom jeg er i godt humør er jeg også lidt trist til mode
– selvom jeg er tørstig så vil jeg ikke drikke mig udi rod
Jeg ser ingen grund til at åbne dem bare fordi …
Så let det er at slippe ind ja så let er det at slippe ud
til en smag og virkning og følelse du kan li’
en cirkel der gør én blind
hvor jeg forsvinder sporløst ind
og gemmer livet hen

Men cirklen er nu brudt og jeg har aldrig fortrudt
for forbudt var det at føle
Så en langtur i cirklen, omtrent 12½ år i snit
er sluttet og nu er mig og livet endligt kvit

Wayside

Wayside
Wednesday July 9th 2003, Hadsund, Denmark.

Heading silently down towards the ditch
among a forrest of flowers which
brighten with their flash of lightning
oh see how they just grow

in the wayside at the side track
feels like I’m walking on a sidewalk
passing any souls without any kinda talk
Is it here I wanna walk?

Succes is my only option now
but I can’t choose the right
so I have to stay in the light
among all the flowers pleasent smell
Can’t find a mans common well

And on the way I see
people who’s rushing through
never noticing
where they heading too oh
I slowed down and I made a hitch
It’s like I have to keep walking in the ditch

Luk mig ind

Luk mig ind
Manday 9. Juni, 2003, Hadsund.

Sagte mørke i stilhedens varme lys,
luk mig ind og lad mig være der.

i stilheden høres ingens skrig
nej ingen kærlghed kvæles
ja end ingen tanker tror
og intet øje øjner ørentvister
Ikke et eneste ord mæles
intet hjerte banker og intet brister

Alt er lyst i stilhedens sagte mørke
luk mig ind i freden og lad mig hvile

Life itself

Life itself
Friday, May 2nd, 2003, Hadsund.

in my heart theres a light
that shines so bright
that all the stars seems to fade away

in a split second I felt so insecure
untill I opened up my eyes but yet I was not sure
Life should have become more important to me!
Have to realize and now I see

When the spring with its flowers grows
my heart starts to jump in joy and sing

and when the leaves in the autumn are so noble
and they throw off their colours in to my soul
I take the dark thoughts and put’em in a hole

Life itself is so beatufull and in my heart
theres a light that shines so bright

Ad lysets vej

Ad lysets vej
Tirsdag 15. april 2003, Hadsund.

en følelse af en usigelig glædesrus
af at gøre dig glad får mit øje
nærmest til at drunke i mega vædesus
Jeg føder en klump dybt i min hals
det hele får mig til at juble stort!
jeg bli’r gladere selv over det
jeg netop har gjort
Jeg glememr bare at synke og trække

men hvor blev jeg mon selv af?
hvem bli’r den næste der ska’?
Ladt tilbage dér på offerhøjen
skmimtende ventende tænkebøjen
drømmer om at gå ad Lysets vej en dag

Når du slår øjnene op

Når du slår øjnene op
Fredag 21. marts 2003, Hadsund.

Jeg slår øjnene op
ser ildbrænderen kaste skygger der laver menesker på mit gulv
stadig sulten efter at klumpen fra min hals er fladet i min mave
og efter et hurtigt forholdsvist total besøg på toiletettet
drikker jeg min hede kaffe og spiser mit let ristede brune brød
alt imens jeg sporadisk erindrer at der hvor du slår øjnene op
er det eneste du sér højst sandsynelig gold krig og død
Kan et smil fra dit barn i denne verden varme dig minutvis,
ser du blomsterne på marken, blafrer de i vinden,
kan du mærke kærligheden når du kysser én på kinden,
Når du slår øjnene op?

På forhånd tak

På forhånd tak
Torsdag 6. februar 2003, Hadsund

Kender du det at man er ked uden at man ved
Hvordan kan det ske for netop dig spørger jeg
For du virkede så glad ….

Kender du det at miste selvom man ej faktisk viste
Hvordan kan det ske for netop mig spørger jeg
For du virkede så glad ….

Din humør, din glans og din livsbekræftende tro
og glæden ved livet, din formidable rare ro
for din glædes smil gjorde mig blød

og nu er du borte fra jorden
i mit hjerte er du aldrig død

Når jeg lukker mine øjne er livet lyst
Markøren blinker, og alting er tyst
Skærmen er blå, hukommelsen brugt
Vinduerne dugger og pludslig er duggen slugt

Lad mig frekventere dit hjerte!
luk det op og lad mig kravle ind!;
dybt ind i mørket hvor der er mørkest –
lad mig være låst inde dér!; hvor jeg er blin

Smilet

Smilet
Fredag 24. januar 2003, Hadsund.

et blødt varmt håndtryk
et smil og en drejen skulder
Smilet
varme genkendelsens ord
øjnene der ser
Jeg husker, tænker ikke
hvem det var jeg så
hvem er det jeg ser?
andet end at jeg måtte gå
et blitzsekundt fra jagtens stue
knipset af Flemmings ukendte frue
Sætninger så få vi sa’e i flæng
Jeg lod som om jeg kendte hende
men mit øje var blændet på mystisk vis
men mit hjerte husker
smilet

Lev!

Lev!
Mandag 6. januar 2003, Hadsund.

Soelns skarpe spyd,
skydes genmme pasiennernes tremmer,
og kaster striber på mit gulv
Den metalliske disko-kugle hænger glimtende på buen
Stumttjeneren sår i hjørnet,
ene og eftrladt som han ville sige,
God dag Hr., farvel Hr., og Javel Hr.,
Skærmens blege lys varmer mit ansigt op
Motorvejenes icenesatte prestigeræs
med hastende headmastere på vej udi kamp
Næsten traumatisk tænkende, og ængstlige for ikke at nå dét
jeg forstår ikke hvorfor de føler dette pres
jeg ansér mig ikke som en del af deres stress
Min Verden, den verden jeg vil leve i skal jeg nok nå!
Har jeg tid til blot at tænke? Og har jeg tid til at forstå?
Lev, lev, lev, gør jeg så mens jeg overbeviser mig selv.