A 291
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.
Skyerne er blå
und ich bin sehr mein herren
Det er godt nok i det fjern’
And all I can say is oh
Das ist gut zu be ein däne
I love to stick around as well
amd to look down at the map
and think You’r more stupid as well
Jeg elsker at leve og vores jord
jeg elsker og tænker over livet
og det’s forpulede spor
jeg elskar att levar
A 290
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.
Jeg har ikke grædt i meget lang tid
der var ingen grund til gråd
jeg har hele tiden holdt mig på den rette side
men nogle gange blev øjnene alligevel våde
Nu jeg ved hvo’n det er at blive ked
vil jeg ikke splitte hele mit liv ad
for jeg ved hvor meget det betyder at være glad
Er der nogen der vil gøre mig den tjeneste
at glæde en sjæl af de reneste?
A 289
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.
Varmen stiger i mit hoved
når jeg gå’r ned ad hovedgaden
det er ikke varmen som jeg troed’
men sikkert noget stærkt i maden
eller en af de som går forbi
forbi mit blik og min pik
ak livet er hårdt slidsomt og surt
er det at miste for det er givet som vort
A 288
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.
Jeg har tjek på hvem der ringer
på hvem der ringer på og ringer op
og på dem der ikke mænger
sig heller dem der vrænger
for det er ej det store tal
som satser på og sætter ind
gør mig glad eller gal eller blind
A 287
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.
sommeren er gået i vasken
for jeg har set i flasken
og det jeg så var rødt som bare fanden
Jeg blev varm i venstre side af panden
jeg var tit alene der på randen
sommer vinter efterår og vår
dagene er ens uanset hvor jeg går
årene er ens og skål på det du sorte år
I aften
Lørdag 1. juli 1995, Lyngby.
I aften vil jeg sætte mig på en bænk
på parkkirkegårdens glatpolerede skænk
– hvor er det dog eksistentielt
med en flaske kirsebærvin og aftengrøden skinnene
med fuglefløjt og fuldegrin og fuglefløjt i vindene
bare for at ænse hvo om noget menneske gik forbi – og så’n
har det mon tid til at kigge herned eller bli’
jeg fandt ej en en bænk men et træ hvor jeg hvile
jeg så ikke mennesker kun mig selv sidde og smile
jeg nød at sidde under det træ og tro og håbe
jeg følte mig indirekte instinktivt som en tåbe
Fuglene sang, insekterne fløj, aftengrøden var så skinnene
at alle tankerne mine fløj med vindene
– tror jeg nok
Natten faldt på
Aften blev kold
Jeg slentrede hjem
og gjorde kun et holdt
så skrev jeg resten fra første vers
og troede alt var på tværs
skål jeg er fuld
Gid der var en varm dejlig sød lunefuld kone
en som hende der Lisbeth eller Lone
A 286
Fredag 30. juni 1995, Lyngby.
Jeg er ingen stjerne
i et univers
jeg er ikke noget
der direkte er på tværs
men jeg drikker en flaske og føler
li’som jeg er noget
og det køler
jeg ved godt det jeg føler er tåget
Lad mig forsvinde svinde ud
Lad mig leve leve nú
Lad der ske et mirakel
hvis der altså ku’
A 285
Fredag 30. juni 1995, Lyngby
en psykosomatisk lidelse hærger mit liv
jeg kunne skære den væk med en køkkemkniv
men så havde jeg intet hovede og slet intet liv
så jeg dropper i første omgang alt om den kniv
og søger i stedet efter den eftertragtede viv
et dårligt men effektivt alternativ
som kan erstatte ønsket om at bruge den kniv
Noget om udvikling – 2
Fredag 30. juni 1995, Lyngby.
Verden er ved at gå til i røg og smok
og jeg har efterhånden fået rigelig nok
så nu sidder jeg stille og ser på mens
børn der sku’ gå lige går sidelæns
Dobbeltmoral penge politik og magtbegær
vi mennesker kan simpelthen ikke la’ vær’
og godt nok er de for dumme til at sætte det i sving
så jeg kalder dem og lortet for almindelig ud’vik’ling
Verden er at lave og intet bli’r anderledes med en stemme
vi må vente med tiden og se hvad tiden gø’r ved de slemme
krige kaos sygdomme intet bliver ikke anderledes endnu
og ingen kan gøre noget hverken mig de andre eller du
Så tag en lur og vågn igen om 1000 å
se dig om i skoven inden det bli’r vår
kys dem du holder af
mens verden er som den er i dag
A 284
Onsdag 28. juni 1995, Lyngby.
den ene dag der tænker jeg dø
fordi det er en frelsende tanke
den anden går med livet let
og jeg elsker al ting men sét
jeg går hen og dør og slet
ikke havde lyst
så er der ingen cancel-knap
og sikkert ingen trøst
så jeg lever vidre med kvaler
og kommunen de betaler
