A 298
Søndag 16. juli 1995, Lyngby.
Det har været en dag
i de følendes tegn
siddende bag et hegn
en hel sommer igennem
kun få slap gennem lemmen
ud i det fri
hvor lyset var så skarpt og lugten stærk
at alle de svage gik basærk
A 298
Søndag 16. juli 1995, Lyngby.
Det har været en dag
i de følendes tegn
siddende bag et hegn
en hel sommer igennem
kun få slap gennem lemmen
ud i det fri
hvor lyset var så skarpt og lugten stærk
at alle de svage gik basærk
Sommersødme
Torsdag 13. juli 1995, Lyngby.
Jeg længes Jeg savner Jeg higer efter Dig
Jeg ønsker Jeg bønfalder tigger beder Dig
Morgen middag aften nat konstant i drømme
Våde hede perverse sukkulente søde og ømme
Hvor end I er hvem end I klæder
Så og gav og giver I mig hæder
Tak til alle der bidrog med
en smule dejlig varm kærlighed
Jeg håber ikke I er sure over versenes led
A 297
Onsdag 12. juli 1995, Lyngby
Jeg elsker at cykle
i den blæsende sommervind
og mærke de laveste trær
slå mig på min pande og min kind
ak jeg er blevet rørt i dag
A 295
Tirsdag 11. juli 1995, Lyngby.
Mit liv sku’ ha’ været som en film
så jeg kunne klippe al det gode sammen
fuld af kærlighed og rare drømme
roser og regnvej og varme strømme
– men mit liv er sgu ikke en film
– ikke en musical eller et tvspil
Mit liv er hva’ jeg gør det til og hvad kommunen vi
A 294
Tirsdag 11. juli 1995, Lyngby.
Jeg tæller dagene til du ringer
jeg glemmer plagerne
og dem jeg kaldte for mine venner
hvis det absolut skal være på den måde
vil jeg hellere leve for mig selv
og langsomt men sikkert slå mig selv ihje
A 293
Mandag 10. juli 1995, Lyngby.
At skrive på en skrivemaskine
er sandt nok den største pine
der er nemlig ingen undo-tast
det gamle bras er en ægte last
og sandt nok men ak så trist
så virker den ganske vist
A 292
Mandag 10. juli 1995, Lyngby.
Jeg lytter til musikken for at blive rolig
men oftest lige meget hjælper det
Jeg bliver sur og får lyst til at smadre og drikke og dræbe en eller anden
Det er lige som at være besat af Fanden
Lidt smerte gør godt
Mandag 10. juli 1995, Lyngby.
Jeg sidder her på gulvet med en kuglepen
presser hættehullet ned i et sår i mit ben
jeg bider mig selv i læben og river mig på låret
jeg drikker mig fra sans og samling
vader fuld rundt på en vej
jeg drømmer om at dø og dræbe
banker hysterisk hånden i gulvet og skriger
sveder fryser og brænder for at udfylde hullet
jeg piner mig selv dagen lang hele året
men som jeg føler lidt smerte gør godt
så rør jeg ved mig selv
og en dag slår jeg mig selv ihjel
Spørgsmålet ér …
Fredag 7. juli 1995, Lyngby.
er du hjemme min ven
jeg vil tage min cykel og race ad sted
ind og besøge dig
for at se dig og være med
hvor du bor igen
men du er ikke hjemme
du gav mig ikke besked
rent logisk blev jeg ked
vil det ske igen?
Skal jeg kæmpe blandt løverne
eller visne i det grønne
jeg kan blive en af kløverne
det er ikke til at gisne
Kvindemin
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.
Kvinde min
at rejse er at leve
lad os begge flyve bort til en verden af sølv
hvor vi kan elske i mørket forevigt
begge blændene begærligt af livet
Kvinde min
lad mig flygte ind i din krop
gør mig fri og giv mig
lad dig af mig sluges op
lad os rejse til bjergets top
Din sjæl er et minde
jeg aldrig vil glemme
du var svær at finde
jeg elsked’ din stemme
kvinde min du gjorde mig
til noget som aldrig jeg
har prissat som det hænde
og jeg kunne ikke vente
til at se dig igen kvinde min