[advanced_iframe securitykey=”37bcae4c08129798c217ffe0ce7df9303385b040″ src=”http://www.knuds.net/wp-indhold/uploads/1995-Roman-Palmerne-på-taget.pdf” id=”iframe1″ name=”iframe1″ width=”100%” height=”600″ ]
Tag: 1995
A 333
A 333
Lørdag 30. december 1995, Lyngby.
I wan’t to build my life upon
situations that takes me right to the sun
gives me warmth and heal my mind
does me good and make me kind -I wan’t to live as
free as ever
and walk right into the spiret of the sun
that’s what I will build my life upon
A 331
A 331
Onsdag 27. december 1995, Lyngby.
Jeg ér når jeg er
og når jeg ér der eller hér
så ved vi at jeg ér
Det er dejligt at være
Bare leve!
Bare leve!
Onsdag 20. december 1995, Lyngby
flyvende af fryd
gåsehud englelyd
livsbekræftende
sprulende latter
eksistentialisme
så det batter
beruset af glæde
øjne sjæl og bryst
varmes op af væde
jeg vælger inderligt
livet
Jeg kán altså lære
at vælge rigtigt
og fornuftigt
alt uden af blokere
bare leve
Lidt om Julen
Lidt om Julen
Mandag 18. december 1995, Lyngby.
Lys brænder i vinduet og på træet de sidder
gåsen og anden er fede af sul
duft af gran og klejner
pebbernøder brunkager og slik så man sejner
af gråt sne, tøvejr og juletræsræs
Det er dejligt med al den julestads
Hallo, det er jul og festen begynder
Tak skal Han have for at tilgive ens synder
sikken gaveregn glæde og harmoni
– julen er skam festen nogen kan li’
så man får ondt i pungen i sjælen og humøret
i sær efter julefrokkosten som gør en pløret
Man er slet ikke i stand til at tænke klart
men nogen kører væk i en helvedes fart
og så bli’r julefreden sgu’ ødelagt for en anden
som havner på sletten uden at have smagt på anden
Så dejlig er det med jul lys og liv
hvis bare alle lå fuldstændig stive’
Jul er det når lys brænder i vinduets karm
og der er sådan en trængsel og alarm
Lyse Helvede
Lyse Helvede
Onsdag 13. december 1995, Lyngby
Lyse Helvede din jord er sort
af afsvedne buske plantet i dine klipper
Sol på tinderne Lyse Helvede!
Skrigen, råben i dalen, og galen
Flødbølgehøje dæmoner af guld
stormfulde vinde vælter os omkuld
Bekueren rejser sig rang mod solen
strittende tavs lyttende efter applaus
svedende sjæle med brændede øjne
dansende dæmoner fulde af løgne
livet er frataget fritaget opsagt fortabt
sjælen ufri spaget forlagt
Mørkets frihed
Mørkets frihed
Tirsdag 12. december 1995, Lyngby.
Kravler tilbage og udi mørkets frie-
krøller den sorthvide verden itu.
Kaster den ind i den vogtenes varme-
beskuer og bygger den med anspendte øjne,
kuer de ublu plagsomme følelser i mit rige.
Ridser med kløerne – hvisker i bøgerne,
viden er værd – viden er våben – våben er-
og sort er dråben når den flyder over uden måben.
Kravler tilbage med frihedens valg.
Når foråret kommer
Når foråret kommer
Søndag 10. december 1995, Lyngby.
Når det bliver forår igen
så tror jeg jeg får mig en ven
en som ikke blot ér men som også er kær
og som ér hvis det hele blir sværrer
Jeg vil gøre alt for hun bli’r
en af livets lykkeligste pi’r
og hvis hun ik’ elsker mig ja så går jeg min vej
for jeg holder ikke på pi’r der si’r nej
A 330
A 330
Lørdag 25. november 1995, Lyngby.
Total fysisk vrede udi min korp
elsker følsen – hader følelsen
ønsker den skal blive og holde op
Vrede i brøl i ord i digte i skrig og suk
vreden udtrykker udtryk – gør himlen smuk
føder tankerne sorg glæde had sejr og håb
forvirring gør vreden laden
kommer og går
Så får jeg kvalme
Så får jeg kvalme
Lørdag 25. november 1995, Lyngby.
Min jakke er af et kunstigt stof
og varmer min krop fra tå til top
lun og lækker og grøn som en palme
men lukker jeg den for tæt i kragen
så får jeg kvalme
jeg hiver som en kvalt efter vejret
trækker sorte skyer ned i lungerne
kigger tomt igennem folk
vrisser når larme ungerne
forstyrrer med larmetungerne
Så næste dag ta’r jeg sgu en ny jakke på
men lukker den helt og alligevel kun få millimeter fra sammensnørringen af mit svælg
jeg går nøsten altid med den samme jakke
alligevel
