A 218
Søndag 17. april 1994, Lyngby.
Du må gerne blive sur
blot du lukker det i bur
Langsomt alt op ædende dig selv
til en fredag hvor du si’r farvel
A 218
Søndag 17. april 1994, Lyngby.
Du må gerne blive sur
blot du lukker det i bur
Langsomt alt op ædende dig selv
til en fredag hvor du si’r farvel
Til hvor stjernene sprænges
Søndag 27. februar 1994, Lyngby.
når jeg bli’r
gammel
så vil jeg dø
inden jeg kommer til at
stå i kø
ved kantinen og de unge pi’r
som bare ta’r mad og gør mig glad
og si’r
du er gammel
sæt dig nu ned og slap af
vi er jo her for at redde hele din dag
og så vil jeg sgu’ hellere stå af
mens jeg ka’!
Når jeg bli’r gammel så vil jeg dø
for jeg vil ikke stå i den samme kø
som jeg lærte alt om dengang jeg var ung
dengang min verden var tæt på tom
social og sund, jah
hele verden er rund
og jeg kan se langt der ud
hvor stjenen sprænges
til hvor stjernernes sprænges
og livet står for skud
åh livet er herligt
så længe det varer min ven
men jeg vil hellere dø
inden der ikke er for langt igen
uhh, jeg vil hellere dø
end at komme dér igen
Det’ svært
Tirsdag 8. februar 1994, Lyngby.
Det er svært at komme tæt på
jeg har svært ved blot at røre
Jeg har svært ved at vaske
og lige så svært ved at tørre
og at løfte her og der
lette lidt samt holde og snakke
og jeg sér tit og ofte
mig selv med bukket nakke
Det’ svært når kemien ikke passer
Det’ svært når deres følelser nasser
Men som professionel hjælper må det ikke være svær
t og en dag får jeg det sikkert også lært
A216
Mandag 7. februar 1994, Lyngby.
De mennesker jeg næppe troede
fik lagt nye tanker i mit hovede
de gjorde virkeligt moget nyt
og jeg trådte ej mere i den samme pyt
Marianne, Lisbeth og Annelise
de er allesammen til at spise
men råd måtte jeg nøjes med
for virkeligheden er kun en krise
og jeg får aldrig deres kærlighed
så jeg må altid blot leve med
A 212
Lørdag 29. januar 1994, Lyngby.
Hvis kærligheden var så stærk som penge og ord
så gad vide hvem der sejrede og hvor mon de så bor
og tænk det kunne jo let blive du og jeg
for jeg kan se vi allerede går på kærlighedens vej
men den er hullet og stenet og stormen vælter mig
A 211
Lørdag 29. januar 1994, Lyngby.
Alle de kvinder jeg møder
har skyld i mit hjerte
Det bløder
Alle har slæb på med børn
– de virker så lykkelige
og det er kun dem jeg møder
og alle er Skylden i mit hjerte
Der bløder
28. januar 1994
Fredag 28. januar 1994, Lyngby.
Perler som i Himlen
regner ned over mig
jeg ta’r Drømmenes frakke på
og drømmer den er fra dig
Jeg ser regnbuer og sol
Forbløffes til stadighed
Alt ændres
Alt forandres
Og dog …
– til kærlighed
Tryghedsnarkomaner
Onsdag 19. januar 1994, Lyngby.
Jeg sidder og ser TV
med kaffen ved hånden
og fred i ånden
åh det er skønt at være dansk
Jeg si’r godt man ikke er udenlandsk
For når man ser hvordan de lider
– hvordan folk de sidder og skider
Hvordan de mishandler dyr og hinanden
og naturen ødelægges og Alle er på randen
af kaos og på kant til at bekrige hinanden
så frygter man livet er mere end blot givet
Vi er Danmarks danske tryghedsnarkomaner
og vi er mennesker mere end vi aner
det er til at blive dybt frustretet af
– og en dag kradser vi nok alle af
Men mon det hjælper at hjælpe jeg mener
hvis de får et par milliarder
så sidder de jo bare og griner
og vi sér deres smil fra et flot poleret misil Verden er skør
så jeg sér bare TV til den dag jeg dør
Værdi
Tirsdag 18. januar 1994, Lyngby
Guld har sin metalliske værdi
men den sande styrke ligger i vort kød og blod
i viljen til at overleve
til at leve
Til alle fordrukne sutter uden lyst og andre uden mod
Stop op!
før i mister jeres indre
før i dræber jeres krop
for I er jeres eget guld
men I mister ikke så let værdien
Kun hvis I dør
Ingen fortrydelsesret!
Søndag 16. januar 1994, Lyngby.
Den biologiske grænse er nået
alle korn og sæd er sået
procenten er ikke stille stået
Jordens befolkningsgrænse er slået
Hvis befolkningskontrol ikke sættes igang
vil social opløsning og total krig og kaos blive verdens sidste sang
Somalia, Etiopien, afrikanske lande vil klage sig mod os
og alt vil blive det virkelige kaos
Så hvem skal overleve – leve
hvem vil overleve – leve Over 5.000.000.000 vil jo have mad
nogen vil have vand at drikke og andre vil i bad
Skal den lille dreng på 6½
uden chancer for at føre jorden videre, leve
eller skal du og jeg der blot bor et andet sted
Kammerat, det nytter ikke humant at pive
– du bliver nødt til at være reel, eller hvad du kalder sej
For hvad rager det egentlig mig
om nogen få millioner mennesker dør
det er jo sket en del gange før
Jorden er overbefolket med kvinder og mænd
så lad os få ryddet ud for en gangs skyld min ven
Du ved jo der ikke er plads så vi alle kan svælge
Så nu skal vi snart igen til at vælge
Husk blot hvis du er i tvivl
at vælge ikke at vælge er også at vælge
hvem der skal have retten at svælge