Vandhanen
Denne morgen ville han aldrig kunne glemme. Så frygtelig en oplevelse kunne ikke ramme et menneske i dets bedste alder. […]
Denne morgen ville han aldrig kunne glemme. Så frygtelig en oplevelse kunne ikke ramme et menneske i dets bedste alder. […]
En dag da det sjaskede ned gik jeg mig en tur i min ensomhed. Klokken var mange og mørket var
– Sig mig kødhoved’, hvad fanden lavede du der. Er du overhovedet klar over at du har dræbt en mand.
Tak for intet Tak for ydmygelsen i depressionen i bekæmpelsen af seksualitet og kærlighed. Tak for tabt humør gennem lange
– hej stump. Frank gassede knallerten og kørte op på¨siden af den lille lyshårede dreng med skoletasken på ryggen. –
– Jeg elsker dig. Han gik frem og tilbage. – Elsker du mig, spurgte hun, og så op på ham.
Den blodrøde sol var ved at forsvinde ned bag den sorte skov’s trætoppe. Christoffer trak sin cyklen over kirkegården. Han
Bemærkninger Søndag 26. juli 1992, Lyngby Der er ikke flere ord at sige Ej flere bjerge at bestige Intet at
Labyrinten Søndag 26. januar 1992, Lyngby. Søndag morgen, klokken var ti. Lå i min seng, og troede den var ni.
Tag ikke alt for givet (Klaverbecifringer til: G D G D G D G D C, E C D F E