Edderkoppen
November 1990, Lyngby.
En morgen vågnede han af sin drøm og sagde
“I nat drømte jeg, at jeg var en edderkop
– Men nu da jeg er vågnet ved jeg ikke –
hvem det var som drømte!”
Edderkoppen
November 1990, Lyngby.
En morgen vågnede han af sin drøm og sagde
“I nat drømte jeg, at jeg var en edderkop
– Men nu da jeg er vågnet ved jeg ikke –
hvem det var som drømte!”
Hvis atombomben
November 1990, Lyngby.
Hvis atombomben falder i morgen
Så stiller jeg mig op på Rådhuspladsen og råber
Jeg råber og skriger “Hvorfor hører I ikke?”
Hvis den falder hvad vil du så gøre?
Atomisk død er ingen løsning
Men “Hvad så?” vil I så spørge
Ørkenrotten
November 1990, Lyngby.
Dú Ørkenrotte i det varme sand
Er du ræd for mennesket, og for hvad det kan?
Du fortæller mig blot
at hvor end du er i nuét – har du det godt!
Erkendelse!
November 1990, Lyngby.
En rose i Nord, en tornebusk i Syd
en dronning med slør, en kriger med spyd
Et liv fyldt med tårer, en bil på en vej
hvad fanden rager det hele mig
Frygtløse mennesker
Torsdag 15. november 1990, Lyngby.
Frygtløse mennesker er ikke altid som de siger
Nogen er bange for en løve og nogen for en tiger
Men dybest set er alle éns, og hver for sig
Er alle mennesker bange for deres eget jeg!?
Hvem er jeg?
Torsdag 15. november 1990, Lyngby.
Jeg har meget svært ved at finde
hvad andre siger alle har
Jeg har ofte ledt derinde men
har aldrig fundet svar
Jeg kan ikke finde rundt
for der er så tåget og goldt
Og det er jo sådan det går
når man tit har været solgt
De er tilgivet for hvad de gjorde
for hvad de end gav, og tog fra mig
Jeg er ikke sur på dem
kun lidelsen piner mig
Jeg er bitter for jeg tænkte at de ikke vidste hvad de gjorde
Mit hjerte er smeltet, et hav fyldt med tårer
Blodet størkner i mine årer
En sjæl af stål og et hjerte af sten
Et liv giver varige mén
Jeg er bitter og træt og jeg græder fordi
der var så meget ved livet jeg godt kunne
Leve stærkt
Søndag 11. november 1990, Lyngby.
Vil du leve stærkt
så glem fortiden og dens mørke
For da opstår chancen for at leve videre
Frihed
Søndag 11. november 1990, Lyngby.
Frihed til at leve
Frihed til at vinde
Frihed til at elske
til at være
11. november 1990
Søndag 11. november 1990, Lyngby.
Jeg ved godt penge ikke er alt – for mig betyder de meget og alt
Jeg kan ikke leve uden og ved du hvorfor denne skæbne
skulle ramme netop mig?
Det er simpelthen fordi jeg ikke har det li’som du
En sikkerhed i hvilken jeg kan føle mig tryg – en sikkerhed
som står bag min ryg
Så jeg bliver nødt til at elske hvad jeg kan få
pengene er det eneste jeg kan nå
Men kan man købe alt for penge
Er de nøglen til livets lykke?
Penge vil altid være det vigtigste for mig
Det er jo relativt
November 1990, Lyngby.
“Levende eller død” – det er jo relativt
For hvem kender forskellen – hvem har prøvet begge dele?
Er livet og døden ikke kun begreber?
Er døden livet eller omvendt – det er jo relativt
Vi mennesker har brugt en begreb vi ikke forstår
Tænk engang på når en slægtning dør
en solskinsdag i november