End ikke drømmen om dit kram kan trøste mig
nu ved jeg, om noget, at livet ikke er en leg
Jeg ved nu at alt der hænder reflekteres i tro
og det sandsynligvis er derfor jeg ikke får ro
Tiden tikker periodisk med flere hastigheder
tankerne gnaver retorisk, som om de leder
Men her er mørkt som i et dimensionsforladt lokale
ingen veje ind og ud og ingen med at tale
En tvunget påtaget dræbende tidslomme at fordøje
Et helt andet perspektiv på en mental spændetrøje
Søndag den 20. november 2016, Brøndby
