Sommetider dukker minderne op,
om skolen og de ting jeg mærkede på egen krop –
jeg lever dem klart i detaljer, og ofte som én periode.
Fælles for dem alle er, de er som film gemt i mit hoved
Klasselæreren der altid var beskyttende i en sådan grad,
at der ikke var konsekvens hvis jeg fik en anden til at græde,
når jeg piftede cykler og drillede tykke Mette Ord,
og nassede kakao af ham den anden brilleabe der ikke var så stor.
Når uheldet var ude og jeg kom i drilsk klammeri med Claus Madsen
slyngende jeg i gymnastikposen i hans hoved, så han fik en på kassen
Når jeg fik chancen i anden klasse drillede jeg Randi og rev hendes hår
så hun grædende løb væk, og det piner mig sgu stadig efter alle de år
Klassen havde dog en klar konsekvensstrategi så men
der gik ud på at ingen naturligvis kunne have mig som ven
Jeg var både elendig i skolen, karaktermæssigt og svag;
skiftende alliancer, og det ekkoer så helt frem til i dag
Enhver ting jeg sagde og enhver ting jeg gjorde
Gjorde mig bare mere svag, men kæften den var stor
Støttepædagog og ekstra tykke cola-bunde
aka briller der gnaver kløfter i mit næseben
der sidder på flyveører der aldrig rigtigt hører
læsevenligt hæve-sænkebord for handicappede
tro følgesvende hånd i hånd, med overbærenhed
opsynspligten med mig føltes som modsat kærlighed
Ti år, hver dag, hver morgen denne evige overvågenhed
De gode tider i skolen husker jeg med glæde og entusiasme
det var en mental flyvetur med en overfed oplevelsesorgasme
Rundt i Europa på skattebetalt opdragelses lejerskole var stafetten
Og Amstelbeer til halvanden Gylden og sure sokker og Wham på kasetten
I 1987 da 10. klasse omsider sang på sidste kvæd
spillede jeg klaver for en fyldt sal og fik dem alle med,
den sidste dag hvor solen skinnede med karamel-kast og alkoholfest
Denne sidste dag i folkeskolen var dér, og jeg følte mig faktisk bedst
Sommetider dukker minderne op,
om skolen og de ting jeg mærkede på egen krop –
jeg lever dem klart i detaljer, og ofte som en lang periode.
Fælles for dem alle er, de er som film gemt i mit hoved
Torsdag 20. april 2017, Brøndby