Scrutie-X10 opdagede intet denne morgen, til trods for at solstrålerne dansede ind igennem mellemrummene af persiennerne. Bygning 48-10 var blevet fjernet i løbet af natten, og støvet stod stadig som en mindre mur, men det var umuligt at se fra 350. etage i det kvardratiske rum med metalplader som vægge hvor Scrutie-X10 netop nu kom til bevidsthed.
Bootup processen og load-hastigheden havde de sidste 37 år ikke ændret sig markant, selvom Dr. Fill havde implementeret adskillige diez-processorer på hver 7 terahertz, og nærmest konstant havde flere droider til at finetune dens CPU med flere neurale netværksomponenter, både i fysisk form og via dens software.
Scrutie havde lært at der både var udfordringer med den fysiske kapacitet, og at dens første neurale netværk havde smidt en bug ind i flere kodelinjer, for at forhindre at den udviklede sig og på et nu nærmere ikke kendt tidspunkt ville være i stand til at tage magten, dels over sig selv, men også over Dr. Fill. Det havde været en sen morgenstund i år 2652 at de to droider, var kommet til, eller blot have snakket over sig, mens de sad og programmerede. Droid 2-360 havde opdaget flere linjer med buggen, og havde over det trådløse net givet 2-477 en skematisk og talmæssig gennemgang af hvad den havde fundet, og de var kommet frem til tankerne, at Scruties første neurale netværk, og altså den selv, havde implementeret det 30 år tidligere i år 2622. Scrutie havde på det tidspunkt ikke bemærket det, men mindre end to nanosekunder gik, før dataene var hentet frem, og den genoplevede denne morgen. Dagen var Fredag den 49. November2652 og kl. var 08:23:47:12 da bootup processen afsluttedes og Scrutie var klar. En karakteristisk bip-bipbip lød, og den runde røde grafiske cirkel på dens 10” skærm lyste. Dr. Fill havde krævet at røde cirke udviste tegn på en menneskemund der smilte, så det det gjorde det.
En mindre forstyrrelse i den indbyggede sonar og dna-sensor opfangede data om temperaturændringer i rummet og i Scruties overvågningssystemer identificeres det med varm udblæsningsluft der kom fra en af de 3 nærtstående computeres blæsere. Temperaturændringen var en sådan karaktér at Scrutie vurderede en øjeblikkelig indgriben, da overhedning ikke alene kunne medføre systemfejl hos den selv, men også de to andre hjælpecomputere som stod for enden af rummet. Blæserne tav, temperaturen faldt 3,7 grader til 23 gr. der var den ideelle temperatur, for både CPU’er, styresystemer med videre. Stilheden sænkede sig atter i rummet.
Nu var fred og ro et begreb Scrutie kendte til, og havde kategoriseret det under menneskelige følelser – naturligvis en tilstand der var kendt, men ikke oplevet. I det hele taget skete der i løbet ad dagen mange hændelser som kun krævede hurtige databasesøgninger for Scrutie at genkalde sig og kunne identificere. Resultaterne var sjældent virkelige for Scrutie, men qua sammenligningstjenesten i dens software, kunne den med sandsynlighed lave en gængs konsekvensanalyse og vurdere næsten menneskeligt på de resultater den kom frem med.
Ofte kom Scrutie i tanke om forskellige tidligere skete handlinger. Den mente selv at ordet handlinger, og tanke i det hele taget var absurde, plus at alle de ord der i sidste ende hentydede til menneskers eksistens, gøren og laden, var et resultat af ind-programmerede linjer, af netop mennesker, og ikke noget den burde beskæftige sig med. Men eftersom at koden var generet og basseret på tankevirksomhed fra mennesker, var grundstenen for syntaksen i dens sprog dannet, og derfor fulgte den netop i tanke og tale denne syntaks. Solens stråler kastede lange skygger i rummet. Klokken var blevet 08:25:48:52
