Omverden kaster sit bløde mørkelys ind ad vinduerne
døren til gangen står i sort silhuet som et stort sort gab
Jeg ligger fastfrosset, og kravler længere ind i varmen
Det er så rart sted at være, langt borte, og beskyttet
Her ligger jeg og drømmer om alle de rare begivenheder
Men som tiden svinder og tager til i styrke
så forvandles drømmene skridt for skridt til mareridt
Det bløde rare mørke ta’r ondskabens væremåde og krop
og holder mig vågen til jeg sover eller indtil jeg gi’r op
og til sidst falder udmattet hen i en tilbagevendende væren
I sengen er det ofte det tilbagevendende der får æren
men pludselig ligger jeg og drømmer om alle de rare begivenheder igen
Lørdag 3. december 2016, Brøndby
