Jeg ignorerer fejlfrit igennem
hullet af sult og ønsket om at slippe væk
Eksplosionsfaren tikker sveddråber på min kind
intetheden kommer – fortrydelsesretten snævrer ind
Jeg mærker hovedsageligt mit højre øje,
og ganske bevidst om at det himler nøje,
Bevidst i en kort tid før jeg atter må døje.
Min tankevirksomhed er nulstillet hundrede procent
Min krop er til følelsesløst til stede og smerterne er glemt
Selvparalyseret og stirrende – uden af stand til at navigere
Hold mig inden jeg eksploderer, for jeg kan ikke mere
Og med et er jeg tilbage med fornuft og stil
Det sker helt af sig selv uanset om jeg vil
Eksplosionsfare er bare noget der er … og bare …
Mandag 28. august 2017, Brøndby
