Dagens sidste timer
Mandag 1. maj 1995, Lyngby.
Jeg sidder i min billige læderlænestol med en flaske kirsebærvin
sidder og hviler nakken mens jeg drømmer til musakken i fjerneren
den er syret den er sød og den gør mit hjerte og krop så blød
jeg har lyst til at være pisse flink og rar og det rimer på nar
så jeg drikker videre og håber nogen vil ringe til mig for jeg håber
ikke alle synes jeg er blandt tåber
men nu er flasken tom og Eva Jørgensen toner frem i tv avisens uendelige spalter
og snakker sødt om krigsinvalider og folk uden chancer som halter
i den svulmende røde solnedgang over byens tage og kirkegården på den anden side af veje
jeg snubler over flasken og falder så jeg slår kajen
og pludselig ringer telefonen sgu’ men det er bare min mor
og så er hele aften ødelagt og jeg har lyst til at være aggressiv til at begå et eller andet mord
men med ét er dagen lagt i lag og jeg lægger mig til at sove efter at jeg har revet den af
godnat min egen lille skat
