UseChat

Kategori: Friedigte

Digte, hvortil det ikke kræves at brugere er logget på, for at kunne læse.

Jeg vil aldrig gi’ op

Jeg vil kæmpe for livet hver dag
Jeg vil overleve og aldrig stå af
Jeg vil leve stærkt og dø som gammel
Der er ikke nogen der skal sætte mig på en skammel
Jeg vil aldrig gi’ op
uanset hvad de gør
for jeg, jeg er en af dem, der tør
Jeg vil aldrig gi’ op

Jeg vil kæmpe hele livet
kæmpe for min sag
Jeg vil ignorere alt hvad de si’r
unge, gamle, drenge og pi’r
Jeg vil aldlrig gi’ op
Aldrig bryde sammen i gråd
Jeg vil overleve og gøre min dåd
Jeg vil aldrig gi’ op

Der er så mennesker der siger
lad os overleve socialt
det synes jeg er ret banalt
for at overleve er ens egen sag
og det er noget man beslutter fra dag til dag
Jeg vil aldrig gi’ op

Jeg vil aldrig gi’ op
De skal ikke knække mig
Jeg skal nok selv sige stop
Jeg vil aldrig gi’ op

Jeg vil aldrig gi’ op
de får ikke ram på mig
hvis de skal ramme nogen
så må de ramme dig
For hvorfor skal jeg være den
der må leve med frygt og angst
hvis jeg styrker min overlevelsesselvtillid
så kandet være at jeg får fangst

Jeg vil aldrig gi’ op
det kan de andre hvis de vil
‘cos I’m not that way
og det er styrke der skal til ..

I will never give up
‘cos I’m not that way
You can do what you want
but I will still be strong
for my life I will fight
I will never give up
‘cos I’m so cold inside

 

 

B9

B9 (Kærlighed, ser man det)
1989, Lyngby.

Typisk for kærlighed
Det er så romantisk, men varer sjældent ved
Man siger til hinanden “åh jeg elsker dig”
Men det hele er jo kun en leg

Typisk for kærlighbed
Man blir så let så led og ked
Man forstår ej for ord er ord
Ord det betyder jo ikke spor

Men hvem forstår hvad kærlighed er
er det en ting der blir svær’ og svær’
Men hvis kærlighed er livet og livet er fedt
Så er kærligheden skøn. Vil du have lidt?

Nogle kan dele kærligheden ud
Andre må beholde den selv
Endnu flere får aldrig prøvet
Hvad med dig selv?

Når vi nui snakker om kærlighed
Fortæl mig da, hvad gør dig hed?
Er du lykkelig med din kærlighed
Tror du selv den varer ved?

Danmark, mit land

Danmark, mit land
Lørdag 6. juli 2002, Hadsund.

Danmark du er mit land som jeg elsker
frelst fra krig og lever i fred,
Danmark du gi’r mig den sande kærlighed

Kønne marker, grønne enge, skov, sø og vandet
skønheden varer længe
og jeg drømmer mig konsekvent lyk’li’ li’ så længe

Og hvis du en dag forsvandt kære land
fra denne så slemme jords overflade
så tænker vi tilbage på de mennesker de gjorde så glade

Mennesker

Mennesker
Tirsdag 22. juni 1999, Hadsund

Mennesker er så lette at gennemskue
mennesker er så rene og gennemsigte
mennesker er så kropssprogsærlige
mennekser er så lette at fue
mennesker er så pligtige
mennesker er så lette at kue

Bymosaikker

Bymosaikker
Februar-Tirsdag 2. april 1996, Lyngby.

Jeg vandrer på gaden. Mennesker i flæng færdes i klynger.
Den gamle og damen med den slidte hat. Musikanten der spiller. Synger?
Manden med molesteret mund i sit slidte 20’er jakkesæt. Med plet.
Én med kasketten vendt forkert. På hoevdet. Joggingtøj. Tyggegummi. Autonom? Hiphopper?
Vinterkulde. Tavshed. Larm fra bilerne. Hvor ér lyden blevet af. Fugle?
De fede duer der kagler.
Bilerne der oser. Os? Ud i luften. Kapitalismen renser samfundet for utøj. Komøg.
Bilrudernes glans. Sikke en dans. Kampviljen flenser. Livet er rundet. Føj.
Og en kalket hvid stribe er tilbage. Regelmæssig rolig og støt.

Den unge kvinde der går. Forbi. Caféen der dufter og jeg nyder duften.
StorCenteret der lukker og drømmen røg i grøften. Vejen gennem byen. Snøften?
Nyder glatheden barskt.
Attachemappen lyser op. Slipset hænger vinkelret. Ølmave? Nej? Strømlinet? Ja.
Og lige fliser afmålt som firkantede øjne der stirre på een. Bare sten. Men de stirre på een.
Forbi Fredgaard. I fjernsynsreklamer. Bag caféens ruder.
Jeg går. Ned af gaden. Skyerne hænger. Prisen ér 8,95 på surbrøddet hos bageren. Køber det.
Nødtørftent.

Ved Café Fodkold og på gaden ses folk der spiser.
Murene er trætte. De gamle sten er i forfald. Træernes blade blafre bevidstløse i vinden
Solen skinner pr. behov.
Mosaikker af mennesker. Mosaikker af sten. Bymosaikker. Og folk der kigger.

Alt i system

Alt i system
Søndag 6. november 1994, Lyngby.

vi bli’r vækket klokken syv
og klokken otte får vi mad
vi skider klokken ni
og så kommer vi i bad

vi er parate til en ny dag
præcis på slaget ti
hvor de hjælpende hænder
parkerer os i en terapi

vi er hjælpeløse men fuld af energi
der forhindrer vor trang til at samtykke eller at sige’
nej til de tilbud vi ikke kan afslå eller li’
så sidder vi på række og drømmer om hvor galt det egentligt kan bli’

klokken elleve er der frugt
Hov’ hvad er der ved at ske?
det var såmænd bare éen der ville på wc
men da de ikke havde tid så tav hun blot
sad stille og så meget anklagende på
en ryg der vendtes bort
og så lagde hun en lort

og når klokken er tolv
skal vi ha’ foder igen
udkogte grøntsager og vandedde kartofler
isolationsmad der slet ikke smager
og herren ved det andet bord
får det proppet med en ske
han er ved at brække sig
men det vel det dér kan ske
og så kommer de hjælpende hænder
nu vil de lægge os ind i seng
kan vi sove på kommando
kan vi hvile os igen
så har de kaffepause
lidt tid til en smøg eller to
mens verdenssituationen diskuteres
i fred og ro

og sent på eftermiddagen er det vores tur til kaffe
og så’ de hjælpende hænder snart parate til at daffe
og nye kommer hid og snart er solen rød
klokken den er sytten og så’ der smørrebrød
og hvis man da er heldig får man lov at spise selv
helt uden indblanding fra én der bare vil gi’ lidt hjælp
tidligt folk bli’r trætte
og mange lagt i seng
andre vil se tv
eller hygge sig i flæng
hvis man altså for lov
for selv tid koster penge’

Til hvor stjernene sprænges

Til hvor stjernene sprænges
Søndag 27. februar 1994, Lyngby.

når jeg bli’r
gammel
så vil jeg dø
inden jeg kommer til at
stå i kø

ved kantinen og de unge pi’r
som bare ta’r mad og gør mig glad
og si’r

du er gammel
sæt dig nu ned og slap af
vi er jo her for at redde hele din dag
og så vil jeg sgu’ hellere stå af
mens jeg ka’!

Når jeg bli’r gammel så vil jeg dø
for jeg vil ikke stå i den samme kø
som jeg lærte alt om dengang jeg var ung
dengang min verden var tæt på tom

social og sund, jah
hele verden er rund
og jeg kan se langt der ud
hvor stjenen sprænges
til hvor stjernernes sprænges
og livet står for skud

åh livet er herligt
så længe det varer min ven
men jeg vil hellere dø
inden der ikke er for langt igen
uhh, jeg vil hellere dø
end at komme dér igen

Netto lukker 30 døgnbutikker

Netto lukker 30 døgnbutikker
Fredag 29. september 2017, Brøndby.
Tilegnet de resterende alkoholikere med trang til Dansk Kirsebærvin

Netto lukker 30 døgnbutikker
Udenfor står alkoholikeren og kigger
Hvordan får jeg mit næste fix?
Hvor dælen ligger der en anden biks?
Famler i inderlommen efter flasken med kirs’bærvin
men de froststive fingre lader flasken slå smut
hen over fortovets brusten med en klirren
Nu føler man sig sgu’ endelig som en sut
når Netto lukker 30 døgnbutikker