Digte, hvortil det kræves at brugere er logget på, for at kunne læse.
Deprimerende depressioner
Mandag 6. september 1993, Lyngby.
Deprimerende depressioner der dulmes med toner,
der drysser ud fra himlen i mit eget universelle groteske verdensbillede,
gir mig kvalmende kvalme og sadistisk tankegang som spændes vældig vidt.
Deprimerende depressioner gør mit levende lede lorte liv til noget skidt.
Skønhedens smerte
Mandag 6. september 1993, Lyngby.
Jeg lider for skønheden
evnen til at skabe
ord som musik
og nogen tror
jeg elsker for skønheden
jeg trives og lider
og jeg er da den sidste der gider
at trække proppen ud
og sige bye bye Knud
til alt
os døden skiller
og ligrøverne der piller
og piller gi’r griller
så alt er som det er
og alt kan kun blive værre’
men med det må jeg leve
og leve lige så i smerten
kan jeg næsten få
alt det jeg peger på
ord som musik og skønhed
af og til
og hvis det er det jeg vil
er det det som skal til
Det’ slet ikk’ så svært
Onsdag 1. september 1993, Lyngby.
Nu står vi op igen og ta’r verden på
frisk igen parat til at gå
ud og se hvo’n livet er
det’ slet ikk’ så svær
at forstå
Men det føles af og til som en kop kaffe
der af bitter stilstand er blevet lunken
af bitter stilstand og hjerteløs dunken
uh, men jeg tror alligevel, ved mig selv
at livet er
det’ slet ikk’ så svær
at bruge
I aften
Tirsdag 31. august 1993, Lyngby.
For første gang føler jeg
at nogen interesserer sig for mig
ikke elsker
ikke holder af
men helt almindelig interesse
helt uden at presse
helt uden at messe
livet kan ændres
men det kræver sine skud
og blomsten springer
og jeg hedder Knud
Så nu ta’r jeg afsted
i aften
for at følge med
en lille smule
godt gent i min egen hule
inden jeg møder
inden jeg støder
hvis jeg gør
hvis jeg tør
I aften
Døren
Onsdag 25. august 1993, Lyngby.
Når jeg ser tilbage
på de ting som er sket
er det hele gået i kage
og jeg har ledt
men aldirg rigtig fundet vejen
der fører hen til Lykken’s dør
og hvis no’en spø’r om vi skal følges
så det lige før jeg
dør
Og i går der var jeg heldig
for jeg fulgtes dog hen ad vejen
sammen med de smukke
Og hende på kajen
Det var rytmisk set ret herligt
og jeg faldt ikke én gang
der var rosa i luften
og ord der var i sang
men jeg kom hen til døren
for med ét faldt jeg i ring
og der var folk som bød og dansede
og jeg gik bare omkring
Og af og til så ærgre jeg mig
over det som er sket
over alt det skidt som er sket
og al den tid som jeg har ledt
Men en dag vil det sikkert gå op
for mig hvorledes livet leves
og er der rosa i luften
og ord i en sang
så har jeg fundet døren
trods gangen den var lang
A 200
Onsdag 25. august 1993, Lyngby.
Jeg er vild med min private terapeut
hun er sød, men gift og gør mig blød
men hva’ faen, der kommer nok en chance til
og selvom jeg er svagtseende så skal der ikke meget mere til
end det jeg kalder rod
og andre kalder mod
A 199
Onsdag 25. august 1993, Lyngby.
Jeg kan skrive – men ikke leve
Spille klaver, være morsom, charmerende og sød
og en dag så er jeg også død
A 198
Onsdag 25. august 1993, Lyngby.
Jeg tror jeg skifter navn til George
bare for en aften og vel
Det går jo nok med det ‘nye’ look
og hvis Helle så det, så ville hun sige
“Knud, det dér passer dig lige!”
imaget må skiftes og det skal hædre
så jeg forandrer mig til det bedre
A 197
Onsdag 25. august 1993, Lyngby.
Livet er hårdt, surt og skidt
… og mon ikke jeg har lidt
mangel på mod
og for megen druk
nu kan jeg kun
kun give et håbløst suk
Jeg prøved’ at turde ta’ chancen
og tøvede ret da jeg fornemmede romancen
Nu sidder jeg igen og alene
forlagt og forladt
“Sikke noget pajt!”
A 196
Onsdag 25. august 1993, Lyngby.
Knus og kram og berøring fra kvinder er godt
bli’r det givet i det store eller i det små
er ligemeget thi
alt er godt
Og trods det’ sjældent
så holdt hun om mig
jeg følte varme og ægthed
og hverken sej eller fej
