Digte, hvortil det kræves at brugere er logget på, for at kunne læse.
Written for my dearest friend
Lørdag 16. oktober 1993, Lyngby.
I wrote her a letter
but she ever returned an answer
What have I done wrong
I keep on asking myself
What have I done wrong?
I didn’t mean to make her sad
Oh God please help me
Didn’t mean to make her mad
And nothing really matters without her
Hvor er de henne?
Torsdag 30. september 1993, Lyngby.
De sagde jeg var:
uretfærdig
ondskabsfuld
mangelfuld
ekstremist
og helt ved siden af
Men hvor er de
som sagde det,
-lærte mig, at være
de der sagde jeg var anderledes
en af de mére sære
som påstod at jég diskriminerede
Lysende Hjerte (Klaverbecifringer til D G C G G G aA , C G G C C dD D D: G )
Fredag 24. september 1993, Lyngy
Du vil
Altid have en plads
der hvor jeg følte smerte
Du kan bære æren for at
jeg går rundt med
Et lysende hjerte
Indtil da
Onsdag 22. september 1993, Lyngby.
Jeg skriger og råber og synger med til mine pladers musik
jeg skriver digte og historier og onanerer om dagen der gik
jeg ert i det hele taget en meget velfungerende ung mand
jeg spiller klaver, har forstand på edb, joh der er meget jeg kan
Men noget jeg tror, jeg ikke har fået, som har skabt mig en del besvær
er nok tellid til verden og kropskontakt, og det gø’r én lidt sær
Men sådan er livet, et pust i sivet og det må jeg leve med
Indtil dagen hvor jeg finder en eller flere kvinder som jeg kan dele med
alt fra mad til mad og opvask, tv-sport, romantik og kærlighed
Indtil da må jeg bare leve
Døren til Helvede
Onsdag 22. september 1993, Lyngby.
Bang!
Døren åbnes
Først lidt på klem
så helt åben
Lyset kastet ind i mørket
I mørket hvor pæren er skruet løs
hvor der kunne have været lyst
Pludseligt tændes lyset
væggene er lavet af glas
men lyset krakelerer dem
og døren står på vid gab
væggene er indsmurt i blod
og den flyder ned ad væggene
i stride strømme
det er næsten som en flod
ud af den åbne dør
ud af den åbne dør
Døren lukkes
Bang!
Først lidt
Så helt i
Lyset forsvinder
I mørket vokser glasset frem igen
Stilheden sænker sig
og på slagmarken starter krigen
Døren til Helvede er lukket
men Helvede er ikke borte
Kom tilbage
Torsdag 17. september 1993, Lyngby.
Jeg fik hul i hjertet da du gik din vej,
og strubekræft, åh kom tilbage til mig.
Du gør mit liv til en lej, og jeg savner dig.
Men jeg dør så ulykkeligt hvis du si’r nej.
Åh Helle selvom, du er gift og aldrig gik din vej fra mig,
og er meget meget ældre, mere voksen, ja så savner jeg dig.
Du gav sgu’ mit hjete frihed, men nu er der blot et hul,
Du har jo bare flyttet plads, og jeg har endelig set et mål.
Og hullet lukkes langsommeligt, helt uden besvær.
Hjertet kølnes stille af, til en ny som jeg får kær.
Og der er mange, rigtig mange, men ikke én til lille mig,
Åh åhå Helle, så længe vil der være en vej.
A 204
Torsdag 16. september 1993, Lyngby.
Der er stadigvæk krig, socialister, børn og sex
fri abort, politikere og prono og folk med hvert deres kompleks
Verden ændres ideologisk såvel som kapitalistisk
og jeg lever så godt som realistisk
A 203
Torsdag 16. september 1993, Lyngby.
Jeg er da blevet lidt modigere
og har været i terapi
jeg har lært om mig selv
og det kan jeg li’
Det var hårdt men skønt
terapi, det’ godt nok sært
men jeg havde det kært
A 202
Torsdag 16. september 1993, Lyngby.
Klaus
og Marianne er sødest
med rødt hår og usyneligt slør
og Straus ville ha’ komponeret
en værk “Jeg dø’r”
A 201
Torsdag 16. september 1993, Lyngby.
Rødt hår tænder ild til mit hjerte
men denne ild kan jeg lide
men jeg hader smnerte
