Digte, hvortil det kræves at brugere er logget på, for at kunne læse.
IT’s a sadtime
It”s a badtime
Dont c.ry
Dont cry
What you did last night Iwant to know
But there is somthing You wont show
Dont cry
Dont Cry
You fall in my arms
.K.1ssed my hair
I miss you so
but thats not fair
Dont be a fool
Dont play cool
Make love every day
Do You hear what I say Dont cry
Dont cry
Now it’s the end
It 1 s to lata
I chought I have a freind
I tnought I have faith But I dont cry
No I dont cry
Dont cry
Dont cry
Det var et skuespil
1988, Lyngby
Jeg gik rundt i en dragt jeg selv havde syet
pga. dette blev jeg grusomt ydmyget
folK de troede, det var min dragt
derfor måtte jeg føle deres foragt
Jeg kunne sagtens klare de første par scener
Det var nemt nok, hvis De forstår hva• jeg mener
Folk de spurgte er du en Vi kender?
For hvis du er, så er du en af vore venner
De sagde til mig ta1 dragten af
Du skal ikke klæde dig ud hver eneste dag
Du må gerne vær’ dig selv, have dine’ egne tanker
Hvis du vil være en ar os, så smid da’ dette anker
Så smed jeg ankeret og gjorde som de sagde
Nu er jeg en af dem, nu har jeg ikke mer’ tilbage
Man skal være sig selv når man sover, når man vandre
Hvis man ikke er sig selv, vil man livet forandre
Charme pigen
1988, Lyngby.
Hun levede kun for musikken
Det var hendens et og alt
Hun elskede at synge
Nar morgengryden faldt
Hun var fyldt med energi
Blev berømt og aet ku’ hun li
Blev anerkendt 1 USA
Der optrådte hun en skønne dag
Folk de Klapped’ sag Wnat’s that BAM
I thought a goodone, only could be a man
I don’t know how a womman get so tough
She’s so strong with pride, she is rough
Hun blev til sidst en TV-star
Blev ogå mor, men ikke far
Hun tog hjem til DANMARK’s land
Med sin amerikanske mand
Hun var ikke nordjær neJ
Hun opførte sig som et kveJ
Hun blev til grin blandt dannerne
Blev pinet som hos indianerne
Hun var nu en gammel dame
Tynde ben og tynde arme
Hun havde stadig sin egen stolhed
Men desværrer ingen cnarme
Café liv
1988, Lyngby.
Det var en kold vinteraften med sne, med storm
Jeg gik og frøs, kulden var enorm
Det var mørkt, her hvor jeg gik
Jeg sa på mit ur, ctet sagde baretik
Gik v1dre op af den golde vej
Gled i den hvide sne
Efterhånden var jeg nået indt i byen
hvor jeg fandt en lille café
Slog mig ned i det dybete, mørkeste krog
Bestilte en Ballemtime’s
Sad og hørte pa noget grufult musik
Prince der sang om Time’s
Nu var Klokken blevet lidt over 10
Det ku· jeg 1kke rigtig li’
Så jeg g1k hjem!, og så lidt TV
De viste noget om Storm P
Han bleij klipped’ og baberet i Istergade
Han læste meget kulørteblade
Man fulgte ham fra toppen og helt ned i pløret
Frisøren læste med og .klipped ham i øret
Mit tv brød sammen, strømmen var gået
Min hJerne følte sig en smule tåget
Jeg gik i seng og sagde Let·s go damm
Nu vil jeg sgu l da høre Wham!
She don’t care
1989, Lyngby
She don’t care
She’s so cool
“Cos11, she know’s me right Like a fool
She don’t care about me
Have I get into a fight
I cry for her
In My restless life
Well. she gat another lover Sne would cut 11ke a kn1fe
ro So what can I do? get her sign?
What can l do, to feel her body? Next to mine
Where’s Your heart
Show me that, right now
Cos I don’t knowhow
If it’s happend Tonight
I ct w1sh I could
Could love You right
Åh ja
1988, Lyngby
Det var søndag det var i Dyrehaven, det var med dig
Det var fedt, aet var skønt, kun aig og mig
Ahh ja, lad os gøre det næste uge om og om
åhh ja Du kan tro jeg vil, du Kan cro Jeg ka
Tåren
1988, Lyngby
Der løb en tåre ned af min kind;
Blæste væk, af den kolde vind
Men der kom flere og flere, de noldte ikke op
Men pludselig gik det op
Der kom endnu en tåre
Jeg vidste hvorfor
Men det var ikke noget at prale med
Den var ømt det var smukt, det var kærlighed
Hun havde sagt et ord til mig
Hun ville ikke se mig mer’, ordet var nej
Og så løb den tåre bare ned
Tårne forsvandt + min kærlighed
Nej ikke det
Lyngby, 1988
Hvad skulle jeg gøre
Var det eneste hun sagde
Det var ec sort farvæl
Den sidste dag
Jeg tror godt hun vidste
Hva· hun sKu’ ha’ sagt
Mon nun var for naiv?
Hun stod stod for meget på vagt
Hun var, er stadig, en drøm for mig
Men hør pa mig, Jeg elsked’ dig
Du var kold, tog kun det bedste du så
Du fortrængte miy, Jeg måtte gå
tlvad skulle Jeg dog gøre?
Var det sidste hun sagde
Da Vi alle splittedes
Den sidste dag
Bad Dream’s
1988, Lyngby
I was walking in the streets
When I saw her for my eyes
She was walking close tome
When she began to cry
I placed my arm around her shoulder
I thought she just might be scared
Then she kissed my hair, and said
There’s no price you can pay
I felt we walked into a dream
I thought I heared my baby scream
I woked up and felt me sad
It was just a dream, but it was bad
Genstart
Onsdag den 22. november 2017, Brøndby.
Jeg kickstarted’ min karriere
som taber på en bænk,
i storcenterets fulde ventesale.
Det kunne umuligt blive værre
men det blev det efter første skænk,
og det var nemt at skaffe og betale.
Kirsebærvins-saftevand –
tak til alkoholikeren Thomas
som var alt andet end mand,
og fordi jeg drak på et liv
af mindreværkskompleksitet.
blev drikkeriet en vane og en bet
ofte hver aften plørestiv.
Årtier med levervædende giftindtag
kom jeg igen, igen på Lænken en dag
til tider med rare øjne og velbehag,
en januar-aften fik mig til at takke af.
3 år efter – ædru og sober jeg lærer
at kickstarte livet og min karriere,
og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.
Jeg tager brillerne af
og blotter mine nøgne øjne –
slut med at leve på løgne,
hver eneste ene dag.
Sér livet som dét nu er,
på frekvensen hvor det sker –
blottet fra fortidens tåger.
Mentalt mere klar til at se,
surrealistisk klar til at indtage slutningens position.
Ofte har den været en ret livlig og tilstedeværende konklusion –
i tankerne, i hverdagens et og alt, tæt på og absurd, men nu er det slut,
og denne gang venter jeg blot på at den returnerer akut.
og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.
