Digte, hvortil det kræves at brugere er logget på, for at kunne læse.
Skrevet Søndag den 14. juli 2019, Brøndby.
Sidder De ved pennens ende,
og lader Deres tanker spænde?
Fik De liden eller skiden fra rak
så glæd Dem frit over denne tak:
Absolut fantastisk skrevet
udi sproget, er De drevet
Deres mund så ingenlunde narsk
Deres vid og visdom ganske barsk
I sandhed De har gjort Deres pligt
og beriget os med dette djærve digt
Skrevet Torsdag den 4. juli 2019, Brøndby
Lyden er så tætsluttende
dræber hver udefrakommende decibel
efterlader ekkoer af intethed
af ord om liv og kærlighed
et sammensurium af ligegyldighed
fuld af patos til mit rytmiske trav
Lyset er så differentierende
skelner hver billedinput øjet ser
efterladende farveløse fragmenter
af tanker om liv og argumenter
et sammensurium af forvirrethed
fuld af patos i mit selvsøgende trav
Kombinationen er kombinerende
fragmentale lydbilleder i sort hvid
lader ligegyldigheden slå sin rod
på fokusrundfart fra virkeligheden
et sammensurium der ætser sig ind
fuld af patos i det selvransagende sind
selvforræderisk
er jeg, moder jords ene
visner mentalt bort
Den fedtglinsende sprukne udskæring
sirlig dekoreret næsten marmoreret
nænsomt parteret og brutalt dissekeret
smukt naturskabt overdådig filosofi
det afdøde svin bryster sig gennem mit svælg
En klump i min mave mindes dyret
det sidste skrig ekkoer velbehageligt i min vom
den sidste bid der fuldbyrder dyrets dom
en mæthedsfornemmelse blandet med fryd
og dyret opfyldt sin nærmest menneskelige dyd
Euforisk af fornemmelser – min sjæl er adræt,
drømmen om bøffer skåret marineret på et bræt –
en drøm der langsomt forsvinder og bliver til had
små bette tegn har vist sig, at være
Skrevet Fredag den 26. juli 2019, Brøndby
Jeg eksploderer
jeg ratificerer
om ikke at slå ihjel
jeg koger af krig
ukontrollabelt raseri
forblændet af svig?
Skal big-bang forbli’,
skal det være slukket?
Vil det hjælpe hvis jeg
endnu engang får drukket?
en flaske kirs’bær-melankoli?
Mangfoldigheden er som et træ
hvis grene strækker og knudrer sig
indimellem hinanden
Indlevelseskraften er en varm kop
fra hvilken der drikkes og nydes
følelser helt ned i maven
Samtalen nøglebærer selve livet
hvilket ufravigeligt er blevet tilvalgt
Jeg deltager monotomt og statisk
start uden incitament
Min tid her på Jorden sættes i et nyt perspektiv
jeg tænker “har jeg mon levet det helt rigtige liv?”
Der er alt jeg gerne vil, jeg aldrig vælger at gøre,
jeg skifter min ham og har da mit på det tørre
Den sikre vej, og den enkle dom
valget der bare ikke kan gøres om
perfektionismens svar så entydig at
det er som ufrivilligt at være besat
Nu tiden rinder piblende bort og stærk
bekymring for at miste gør mig bersærk
jeg er besat af tanken om at nå, at fylde –
min plads udi livet på min helt egen hylde
interlektuel
orgasme; sprudlende
vandfald – politik
Jeg har det nemt med had,
det er følelsen der gør mig glad;
så tæt på, end alt andet jeg ved –
det er min form for kærlighed.
Dårlig kontakt og relation,
smerten er en følelseskombination.
Jeg elsker ikke – hadet tager overhånd,
klarsynet er enkelt i hele min ånd.
Jeg frygter at miste; et vredens udbrud,
forklejner mit sind, hadet lukker lidelsen ud.
forblændet og forbandet og forfanget
som en fisk i en line der ved den er stanget
