Bænkmanden
Onsdag 10. november 1993, Lyngby
Den gang i ’65 var jeg bare femten år
jeg røg lidt tjal og kørte vildt
jeg var bare skide hård
Alle var til pigtråd og Hendrix af og til
og nogen tog LSD og andre DSB
Hold kæft det var da herligt,en tid jeg virk’lig holder af
for jeg har det ad helved’s til sådan en dag som i dag
Mit hjem det er en bænk her i det indre København
og på sjasen gi’r de ikk’ en skid, kun til Fastelavn
Jeg røg ind og ud fra Gitterly så’n af og til
de sagde jeg var kriminel men det er de jo selv
så jeg lå i spændetrøje op til flere dage i træk
mens Kragh & Co. de drak cognac og så til
Mand, det var en tid så’n sammenlignet med i dag
hvor jeg må ligge på en bænk i parken for at slappe af
Jeg blev fyret som 25 årig, fra et job som jeg ku’ li
for chefen så desværre at det var mig som folk ku’ li
Så jeg røg ned flaget, misted’ alt og hjem
oppe i kommunekassen stod låget kun på klem
for chefen sad i rådet, det dumme røde svin
han scored’ hele kassen, det ku’ ha’ blevet min
Men sådan er der jo så meget
mellem chef og arbejdsmand
ingen bitterhed at spore
her på samfundets rand
Men hvis du’ chef og mister alt
så lad være med at græde
for du får et gyldent håndtryk
og stiger i din grad
Og her på bænken sidder jeg og 20 guld i sort
og drømmer let om lykken og det vi’ ku’ ha’ gjort!
Der er så meget svineri og klasseskæld i dag
så livet bli’r en pestilens
– Så jeg tror jeg hopper af
