Vi får ikke noget mad og ikke nogen støtte
Vi skal bare sidde og nikke her, holde vores bøtte
Vi er viklet ind i et tankespind, en uforståelig verden
Det’ ikk’ så mange der bekymre sig om vores liv & færden
Men vi skal nok klare os, – 1 dette elændige kosmos
Vi blir indelukkede ubeslutsomrne psykotiske individer
Som selv i modgang ikke ira sig bider
Gør hvad der blir’ sagt
Sætter sig aldrig op, – 1moct den høJe magt
Blir trænet af de rare folk
Vi er dumme nok til ikke ae have en tolk
Hvad skal vi gøre?, – blive ved med at spørge
Vi får ingen mad, -men alligevel da er jeg glad
Men tænk jer omengang før i sætter os i gang
For der er noget vi ikke kan lid’ ved denne sang
