Et kvantespring fra min tidligere personlighed, dér står jeg skræmt tilbage midt i virkeligheden, Datidens tilbageblik tvinger klaustrofobisk kvalme frem […]

Opmærksomhed var et af de ord, jeg tidligst fik mig lært, jeg søgte til stadighed efter dette, og det var

Fanget og klemt inde i et gigantisk superspejl af illusioner Det er mig, og billederne udefra reflekter alskens situationer Jeg

et sug af spænding, af forventning og af glæde en elektrisk sitren i mit hoved og hjertebanken følelserne registreres globalt

Jeg er knapt kommet ud ad døren før jeg ønsker mig tilbage, for jeg hungrer efter at være sammen med

Lørdag morgen cirka kvart over ni pakket ind i dyne og pude blev jeg pludselig bevidst i en allerhelvedes fart

23 mørke år skubbede mig tættere ud på Dødens kant men jeg falder ikke ud over, men rejser mig blot

Bøgeparken 114 i ’92, en helt almindelig fredag aften, Menuen stod igen på kogte pastaskruer og Beauvais, nårh ja, og

Var det mon solsortenes skønne kvideren i skumringen der var så smuk, den gyldenrøde aftensol der kastede sit muntre blik

Jeg sidder og kiger billeder fra den dag jeg følte du forlod mig og alt på vej hjem til Filippinerne