Livet, den hypermoderne boksebold preinstrumenteret sæt af regler programmeret – slå hårdt tilbage mikrochip implementeret under skind tænder første gang […]

Solens knivskarpe dødstråler stækker mit synsfelt jeg har kun ét i tanke – spotter asfaltens hvide stribe i hastig fart

Set over tid og alt sat i perspektiv – har jeg udrettet mig, og meget i mit liv, synsudfordringerne til

Handicapparadokset er i sin enkelthed en slags romance evnen til at vise omverden forskel og styrke og kompetence så fornedrelsen

Jeg ignorerer fejlfrit igennem hullet af sult og ønsket om at slippe væk Eksplosionsfaren tikker sveddråber på min kind intetheden

Det er som en rutchetur uden bremse hurtigt op ad bakken og fuld fart af sted Først er det skræmmende