Forfatter: Knud Kjølhede Petersen

Jeg befinder mig i et tomrum med bløde gummivægge, uden et vindue og dør
Der er dejligt varmt herinde, og jeg har det sgu bedre som aldrig før
Jeg får en sådan lyst til at skrive og digte og gøre ved, og være med!
Der kommer bare ikke rigtig noget fornuftigt ud, som jeg vil være ved

Den Ekvilibristiske Skrivekrise spiller ping-pong med mig i sit gummiunivers,
jeg blopper mod væggene som en vandboble frem og tilbage og hele tiden på tværs
Den lader hånt om mine ord der falder til bunden i tomrummets uendelige

Inde i 1midten af det hele vil jeg være, der hvor jeg kan sidde lunt og i fred
og skrive og digte og drømme og leve, og være med og være ved

I tomrummet er her vægge som beskytter mig, og her er intet vindue og dør
Man kan kun komme herind ved et trylleslag og jeg her været flere gange før

Ud kommer jeg, men oftest kun pr. behov

Mandag 17. april 2017, Brøndby

Sommetider dukker minderne op,
om skolen og de ting jeg mærkede på egen krop –
jeg lever dem klart i detaljer, og ofte som én periode.
Fælles for dem alle er, de er som film gemt i mit hoved

Klasselæreren der altid var beskyttende i en sådan grad,
at der ikke var konsekvens hvis jeg fik en anden til at græde,
når jeg piftede cykler og drillede tykke Mette Ord,
og nassede kakao af ham den anden brilleabe der ikke var så stor.

Når uheldet var ude og jeg kom i drilsk klammeri med Claus Madsen
slyngende jeg i gymnastikposen i hans hoved, så han fik en på kassen
Når jeg fik chancen i anden klasse drillede jeg Randi og rev hendes hår
så hun grædende løb væk, og det piner mig sgu stadig efter alle de år

Klassen havde dog en klar konsekvensstrategi så men
der gik ud på at ingen naturligvis kunne have mig som ven

Jeg var både elendig i skolen, karaktermæssigt og svag;
skiftende alliancer, og det ekkoer så helt frem til i dag
Enhver ting jeg sagde og enhver ting jeg gjorde
Gjorde mig bare mere svag, men kæften den var stor

Støttepædagog og ekstra tykke cola-bunde
aka briller der gnaver kløfter i mit næseben
der sidder på flyveører der aldrig rigtigt hører
læsevenligt hæve-sænkebord for handicappede
tro følgesvende hånd i hånd, med overbærenhed
opsynspligten med mig føltes som modsat kærlighed
Ti år, hver dag, hver morgen denne evige overvågenhed

De gode tider i skolen husker jeg med glæde og entusiasme
det var en mental flyvetur med en overfed oplevelsesorgasme
Rundt i Europa på skattebetalt opdragelses lejerskole var stafetten
Og Amstelbeer til halvanden Gylden og sure sokker og Wham på kasetten

I 1987 da 10. klasse omsider sang på sidste kvæd
spillede jeg klaver for en fyldt sal og fik dem alle med,
den sidste dag hvor solen skinnede med karamel-kast og alkoholfest
Denne sidste dag i folkeskolen var dér, og jeg følte mig faktisk bedst

Sommetider dukker minderne op,
om skolen og de ting jeg mærkede på egen krop –
jeg lever dem klart i detaljer, og ofte som en lang periode.
Fælles for dem alle er, de er som film gemt i mit hoved

Torsdag 20. april 2017, Brøndby

Hvor bliver drømmene af
er de kun flygtige tanker der lyser op
som solstrejf gennem skyernes dække
på den mørkeste regnfulde eftermiddag
spørger jeg mig selv, med et vist ubehag

Der hvor drømmene skabtes,
– fyldes indsigtsfulde tankerstrømme i,
fortryllende med deres logiske sans,
i et bundløst hul af melankoli –
tilhyllende, til intetheden brøler
og skaber plads til et solstrejf på rejse

Lørdag 29. april 2017, Brøndby

Hvor er jeg det næste årti?
Er jeg på flasken igen, eller i
en eller anden form for terapi
for bedre at kunne finde ud af,
hvordan jeg går i spænd med vi?
Det er så svært at spå om tiden der skal være
Jeg håber fremtiden bliver med min kære

Hvad er jeg det næste årti?
Middelalderende rynket og gråsprængt –
mon det er en som du eller jeg kan li’?
Forstår jeg bedre hvad jeg er,
og hvordan går jeg i spænd med vi .. ?
Fremtiden synes uklart defineret og sær,
Men jeg drømmer den bliver med min kære

Hvordan er jeg i det næste årti?
Her og der og alle vegne og forfløjen, men i stand
håber jeg at kunne se mig selv i spejlet og sige,
jeg ved hvordan går jeg i spænd med vi ..
Stadig mig selv men er blevet en bedre mand
Fremtiden er blot et skridt fra dig selv, og du –
jeg længes dog efter at den bliver med dig fra nu

Lørdag 29. april 2017, Brøndby

Dybt, så langt væk og gemt og borte
Navnløse og glemte. at de skyer dagens lys

Jeg skjuler nidkært og forladt dem jeg undgik, og undgår at,
tage i hånden og følge på vej, så nu rør de ikke mig

Roen bevares og stilheden sætter ind – intet berører mit sind,
i mørket er jeg heldigvis den blinde uden følelseshvirvelvinde,
Når de atter er stedt til hvile og jeg forladt.
og jeg tørrer jeg en tåre bort fra min kind

Onsdag 3. maj 2017, Brøndby

Vreden gav ordre – storstilet angreb! Tiden er nu den rette
Planlægningen ligeså –
og den gav Alkohollen nøglerne til Anderkendelsen
imedens Afmagten og Angsten skændtes og Undskyldningen sad og så på

Eftertænksomheden er skredet ind og erklærer: Her skal Fred og Fordragelighed være til ære!
Angsten har for længst slået Undskyldningerne itu, men tror den er frit inviteret til at komme i hu,
Kærligheden ligger såret tilbage

Onsdag 3. maj 2017, Brøndby

Jeg drak druknedøden tæt
tyngden af afmagt var utrolig
Uimodståelig
Gispende, og ren déjà vu
igennem ukendt grønlig smag
der trækkende og kvælende
var krævende og kælende
til bundens mørke sikre dag

Et solstrejf, en vindeltrappe fra dybet
fra mørket og roen og krigen og troen
Du er vokset i dimensioner, jeg tænker
og gransker de gode refleksioner
endelig forløst er druknedødens lænker
Det solstrejf, det evige og endelige

Torsdag 4. maj 2017, Brøndby

I hvert et sekund denne verden giver
har de klistret en lille afluringschip i
dem måler og kalibrerer mine tanker

De har sørget for at den automatisk installeres
uden konklusioner og forklaringer noget sted
der er ingen ”Svar”-knap så den kan kritiseres
der er ingen fortrydelsesret, og den er altid med
Den har været der så længe, at tiden nu er glemt

De lovlige tanker står på fremmarch, og i geled
efter razzia mod de ulovlige som de har hugget ned
– men jeg har sørget for, at mine ulovlige er gemt

I hvert af de sekunder denne verden giver
lader afluringschippen sine aftryk sig prente ind
Jeg har besluttet mig for at befri sekunderne
Afinstallere afluringschippens rendezvous
rense ud og starte forfra med min krop og sind

Lørdag 6. maj 2017, Brøndby

Jeg sprang intuitivt på cyklen, i mit eget lokale ridt
med lommen var fuld af Dronningens klare mønt
Jeg var på vej til den nærmeste offentlige mønttelefon

Asende og masende, pustende og prustende
i al slags humør til en kammeratlig snak sådan to og to
stormfuld og regnvåd afløst af den svale aftenstund

Det tog sin tid, men hvor var det da fedt
Tyve til tredive kroner per glædesrus var bare skønt
og De sku’ da ha’ set mig stå dér, og snakke med nogen

Tiden var på stand by men kom da rigtignok susende
lige pludselig havde jeg min egen telefon, en fra B&O
så nu kan jeg rejse og ringe i et og samme sekund

Så tæt på og langt fra, i den evige søgen efter tale med nogen
var det eneste jeg hørte klartonen når jeg løftede telefonen
Jeg havde ellers øvet mig i tiltaleformerne De, Dem og Deres
nu drikker jeg kirsebærvin og skriver hånsord og smædevers

Jeg venter på nogen..

Tirsdag 9. maj 2017, Brøndby

Tinden løber langsomt og står nærmest
helt isoleret i stampe og helt for sig selv
Det er som om den slet ikke følger med tiden
Dér står den, når du vågner og mens du græder
som en fjende eller en mur – et smil eller en ven

Skelner ikke mellem .. Årh hold nu din kæft
Jeg er mindre end atten og skal besidde tæft
for at behage, for ikke at klage, for at være mér
for hver dag, hver time at underholde dig på klaver

Ildsprudlende had, gid Satan flå din sjæl itu
Gud tilgive mig for at hadet – trods jeg mener det, og ku’
aldrig drømme om at elske dig med disser minder og ar
Jeg hadede dig og hadede klaverets tvang, min far

Jeg græd mig selv i søvn. og forbandede fuglene i buret –
der pippede nonchalant til deres egen selvmuntre sang –
så meget jeg slog hysterisk og grådkvalt i buret og så på tiden
og forsøgte at spille klavertimen som næsten stod i stampe

Tirsdag 9. maj 2017, Brøndby