Forfatternavn:Knud Kjølhede Petersen

Jeg befinder mig i et tomrum med bløde gummivægge, uden et vindue og dør Der er dejligt varmt herinde, og […]

Sommetider dukker minderne op, om skolen og de ting jeg mærkede på egen krop – jeg lever dem klart i

Hvor bliver drømmene af er de kun flygtige tanker der lyser op som solstrejf gennem skyernes dække på den mørkeste

Hvor er jeg det næste årti? Er jeg på flasken igen, eller i en eller anden form for terapi for

Dybt, så langt væk og gemt og borte Navnløse og glemte. at de skyer dagens lys Jeg skjuler nidkært og

Vreden gav ordre – storstilet angreb! Tiden er nu den rette Planlægningen ligeså – og den gav Alkohollen nøglerne til

Jeg drak druknedøden tæt tyngden af afmagt var utrolig Uimodståelig Gispende, og ren déjà vu igennem ukendt grønlig smag der

I hvert et sekund denne verden giver har de klistret en lille afluringschip i dem måler og kalibrerer mine tanker

Jeg sprang intuitivt på cyklen, i mit eget lokale ridt med lommen var fuld af Dronningens klare mønt Jeg var

Tinden løber langsomt og står nærmest helt isoleret i stampe og helt for sig selv Det er som om den