UseChat

Din sorg

Din sorg
Fredag den 4. november 2016, Brøndby.

Din sorg rør mig ikke
for jeg kan ikke føle dine tanker
men jeg ved du er såret helt ind
Jeg føler slet ingen smerter
mens jeg ser masser af tegn fra dit sind

Åh dit blik er mat, og din røst er så svag
der hvor din mildhed var før er der intet i dag
men jeg lader ikke din flamme slukkes
Jeg vil finde en vej at gi’ dig glæden tilbage

Et og alt

Et og alt
Onsdag den 9. november 2016, Brøndby.

Estimeret 1 komma ni millioner hjerteslag
Tusindvis af minutter og sekunder før du er tilbage

Mine knæ er svage og jeg magter ikke at stå
min røst er rystet og jeg har svært ved at gå
min mave er knuderet og mit humør ligeså
min hals er størknet, tømt fra alskens væde
mit øje føles træt og forhindrer mig at græde

Estimeret sét – her fra dag ét – er det ikke så fedt
Tusindvis af minutter og sekunder før vi igen bli’r et

Lidenskab

Lidenskab
Søndag den 13. november 2016

Overvældende træt
ikke sulten ikke mæt
blot lyst til at forsvinde
ind i mørket, ind og finde
tryghed varme og ansvarsløshed

Den smerte jeg er tvungen i at mærke
er så smuk som fløjten fra en lærke
Blot står jeg her på den anden side
og er tvunget til fortsat at lide

Lidenskaben er i detaljen

Vejrtrækning

Vejrtrækning
Søndag den 13. november 2016, Brøndby.

Jeg trækker vejret fra snudespids og dybt ned i min vom
om det er fordi der ikke er plads nok dér, det ved jeg ikke om
men luft og ilt det stopper blot, jeg mærker kroppen spænde
jeg prøver nu så en gang mere, og tvinger det til at hænde

Jeg sidder i min siddestol og ligger på min seng
og tvinger gode tanker frem, men tænker skidt i flæng
jeg våger ved mine drømme så de bliver fulde af harmoni
og det hænder da jeg drømmer lidt om noget jeg kan li’

Nu pludselig er tiden dér hvor jeg atter må trække mit vejr
fra snudespids og dybt ned i min vom
om det er fordi der ikke er plads nok dér, det ved jeg stadig ikke om
men heldigvis kan jeg ikke lade vær’

Virkeligheden

Virkeligheden
Søndag den 13. november 2016, Brøndy

Der var netto glæde og nettosmil
der var nettomennesker og nettostil
de handlede ind og du langede ud
efter for godt befindende og bedste bud

Der står jeg bedøvet, så bedrøvet om du vil
uden at være i stand til at vide hvad jeg vil
Jeg vægrede mig ved at gå ud den eftermiddag
til trods for at oplevelsen gav mig positivt tilbage

Nu atter hjemme i ly for virkelighedens bud
som pt. er ufattelig svær så’n at holde ud

Øjeblikke

Øjeblikke
Onsdag den 16. november 2016, Brøndby.

Kukuret i gangen er sat i stå
radiatorerne er skruet ned på et minimum
Øjeblikket står stille

Timerne i sengen tikker med dobbelt hastighed
men forkortes automatisk når jeg står op
Øjeblikket det står stille

Jeg føler intet hjælper, jeg føler intet, jeg føler
Øjeblikket står stille, og jeg rør mig ikke en tomme
jeg tæller øjeblikkene og flygter til de er omme

Spændetrøje

Angsten er en spændetrøje
som jeg er tvunget i at være
lys og mørke kan jeg ikke døje
lyd og stilhed kan jeg ikke bære
Den holder mig vågen om natten
og gør mig træt det meste af dagen
Ingen tanker tænkes fuldendt og færdig
halve løsninger gør den mere ihærdig

Den gnaver sig ind i mig, i alt hvad jeg gør
Fri til livet til den dag jeg dør

Lørdag den 19. november 2016, Brøndby.

Spændetrøje 2

End ikke drømmen om dit kram kan trøste mig
nu ved jeg, om noget, at livet ikke er en leg
Jeg ved nu at alt der hænder reflekteres i tro
og det sandsynligvis er derfor jeg ikke får ro
Tiden tikker periodisk med flere hastigheder
tankerne gnaver retorisk, som om de leder
Men her er mørkt som i et dimensionsforladt lokale
ingen veje ind og ud og ingen med at tale
En tvunget påtaget dræbende tidslomme at fordøje
Et helt andet perspektiv på en mental spændetrøje

Søndag den 20. november 2016, Brøndby