UseChat

Sorg

Glæden banker igennem krop og sjæl
som et tordnende forkølelsesvirus sus
og pludselig er den over, og sorgen igen
har i det hele taget overtaget føringen

Der slukkes den ulmende gnist
og borte er ærligheden og glædens rus
og pludselig er glæden forvandlet til
Jeg føler mig ked af det … og ked af dette hele

Fredag den 7. oktober 2016, Brøndby.

Længsel

Lad mig suse gennem Drukkens Viadukt
en gang til
ride på Glemslens Bølge til min tørst er slukt
en gang til
Dvæle på Tankernes Virvelvinde
famle mig frem til kærligheden
Blot en gang til
Gid jeg kunne føle den tomhed, og ro
Bare en gang til

Tirsdag den 11. oktober 2016, Brøndby.

Angst

Angsten er et hav fuld af perspektiv
Jeg har svømmet dér en stor del af mit liv,
i skjulesteder på bunden og ved breddens siv

Jeg var fanget og i naglet, i et dyb der var tyst
og jeg bundsvømmede rundt efter et sted der var lyst
Hvor end jeg var, lå der rovdyr på rov,
Svømmende og druknende var jeg vågen eller sov?
Så jeg tav!

Og pludseligt! og mærkeligt nok, Se! Jeg fandt jeg broen op ad Angstens hav

Men nu klæber den fast som et ulideligt panser
som et mobilt fængsel du trækker ned over dig selv
Dér står du og må se, se ud som du nu ser ud,
og forsøge på at klare det hele med lidt lykke og held

Angstens hav, er bestemt ingen leg

Søndag den 16. oktober 2016, Brøndby.

Vrede

Impulsivt brusende bankende ondskabsfuldt had
følelser der omslutter mig som et varmt brusebad
Min frygt for at miste gør mig vred så jeg lider
Og langsomt glider jeg ind i tankernes univers

Kom lille pust af Glæde og en the-ske Ærlighed
få Vreden til at smuldre og lukke låg på Angst og Sorg
Og dog hvisler du stille i baggrunden med din stemme
med talløse ekkoer og en summen jeg ikke kan glemme

Mandag den 24. oktober 2016, Brøndby.

Håb

Håb
Tirsdag den 25. oktober 2016, Brøndby.

Håb er vel just en matematisk konstruktion
der lover og giver men dog ingen konklusion
Alt vi håber på er at lykken tilsmiler os lidt held
mens virkeligheden er, at vi styrer det meste selv

Frygt

Frygt
Fredag den 28. oktober 2016, Brøndby

Jeg frygter for at miste
og går på listefod
Jeg er så bange frem for alt
at miste al mit mod

Jeg hader glæden hos andre
men stirrer misundelig
Jeg er så bange for at få
og miste det jeg kan li’

Jeg glædes over sorg
for der føler jeg mig hjemme
Giv mig ingen grund til lykke
for jeg frygter for at glemme

Følelser

Følelser
Fredag den 28. oktober 2016, Brøndby

Et væld af følelser strømmer simultant
et energinet, en implosion, et virvar af
Angst, vrede, glæde, sorg med mere …
Mærker mærkeligt om der er plads til flere
et følelsesunivers fuld af sugende sorte huller
trænger igennem på et og samme sekund