Forfatter: Knud Kjølhede Petersen

Sympati til verden
Onsdag 24. november 1993, Lyngby.

Sympati til verden
er hvad vi har brug for
for der er ikke nok kærlighed
til at dele ud af

Den ene halvdel rådner op
mens den anden når succeens top
Den ene del rådner op

Sympati til verden …

Kolde golde regnvåde gader
stationer og væk smidte ugeblade
succesen rådner i vor efterår

Den ene halvdel æder den anden op
med sorte tænder og gule fingre
bides ihjel de andre vor fjender

Sympati til verden …

Bænkmanden
Onsdag 10. november 1993, Lyngby

Den gang i ’65 var jeg bare femten år
jeg røg lidt tjal og kørte vildt
jeg var bare skide hård
Alle var til pigtråd og Hendrix af og til
og nogen tog LSD og andre DSB

Hold kæft det var da herligt,en tid jeg virk’lig holder af
for jeg har det ad helved’s til sådan en dag som i dag
Mit hjem det er en bænk her i det indre København
og på sjasen gi’r de ikk’ en skid, kun til Fastelavn

Jeg røg ind og ud fra Gitterly så’n af og til
de sagde jeg var kriminel men det er de jo selv
så jeg lå i spændetrøje op til flere dage i træk
mens Kragh & Co. de drak cognac og så til

Mand, det var en tid så’n sammenlignet med i dag
hvor jeg må ligge på en bænk i parken for at slappe af
Jeg blev fyret som 25 årig, fra et job som jeg ku’ li
for chefen så desværre at det var mig som folk ku’ li

Så jeg røg ned flaget, misted’ alt og hjem
oppe i kommunekassen stod låget kun på klem
for chefen sad i rådet, det dumme røde svin
han scored’ hele kassen, det ku’ ha’ blevet min

Men sådan er der jo så meget
mellem chef og arbejdsmand
ingen bitterhed at spore
her på samfundets rand
Men hvis du’ chef og mister alt
så lad være med at græde
for du får et gyldent håndtryk
og stiger i din grad

Og her på bænken sidder jeg og 20 guld i sort
og drømmer let om lykken og det vi’ ku’ ha’ gjort!
Der er så meget svineri og klasseskæld i dag
så livet bli’r en pestilens
– Så jeg tror jeg hopper af