UseChat

Forfatter: Knud Kjølhede Petersen

Ingen fortrydelsesret

Ingen fortrydelsesret!
Søndag 16. januar 1994, Lyngby.

Den biologiske grænse er nået
alle korn og sæd er sået
procenten er ikke stille stået
Jordens befolkningsgrænse er slået

Hvis befolkningskontrol ikke sættes igang
vil social opløsning og total krig og kaos blive verdens sidste sang
Somalia, Etiopien, afrikanske lande vil klage sig mod os

og alt vil blive det virkelige kaos
Så hvem skal overleve – leve
hvem vil overleve – leve Over 5.000.000.000 vil jo have mad
nogen vil have vand at drikke og andre vil i bad

Skal den lille dreng på 6½
uden chancer for at føre jorden videre, leve
eller skal du og jeg der blot bor et andet sted
Kammerat, det nytter ikke humant at pive
– du bliver nødt til at være reel, eller hvad du kalder sej
For hvad rager det egentlig mig
om nogen få millioner mennesker dør
det er jo sket en del gange før
Jorden er overbefolket med kvinder og mænd
så lad os få ryddet ud for en gangs skyld min ven

Du ved jo der ikke er plads så vi alle kan svælge
Så nu skal vi snart igen til at vælge
Husk blot hvis du er i tvivl
at vælge ikke at vælge er også at vælge
hvem der skal have retten at svælge

Er du rådden mand

Er du rådden mand
Fredag 14. januar 1994, Lyngby.

Det var sgu ikke meget andet
end knogler med hud
jeg følte mig totalt slået ud
blev tilbudt portvin
hos en fed matrone
i et kæmpe hjem
det var sgu alt sammen fedt
men hold da kæft den var slem

De var søde og sjove og sære af og til
og hvis de krasser af er det fordi de vil
for de’ på spanden og på randen total eksplosion
og det risler ned af ryggen som en dyb depression

Og jeg ved det godt
og det er lidt hot
for mit sprog er svinsk og min tanke er kold
Men jeg ta’r det flot
både stort og småt
for min sjæl er klinisk og mit hjerte uden vold

Jeg er SOSU-hjælper elev
og ude at køre i en spand
med en sygeplejerske
er du rådden mand
Det får mig til at glemme
mine eget kaosliv
det er som et pust i et siv
der er meget man ligepludselig kan er du rådden mand

Demokraten

Demokraten
Fredag 14. januar 1994, Lyngby.

Demokrati
det kan vi da li’
men er demokrati
noget nogen kan li’
som helt går forbi
det andre mener er demokrati
Tag fx bigami
og fuldført koservativt markeds økonomi
eller uigennemskuelig socialdemokratisk hvidvaskeri
Så jeg spø’r mig selv
om min ideologi er lig med demokrati
og svaret er jo thi …
Demokrati det kan vi li’
for det er noget som får en til at gå i hi

Et blik tilbage …

Et blik tilbage …
Mandag 10. januar 1994, Lyngby.

Fruen sidder i stuen
uden for er himlen grå
manden hænger på væggen
og ingen selv kan gå
det private er gjort mit
og et blik tilbage
på de gamle gamle dage
får mig til at vente lidt

Fruen sidder i stuen
chokoladen i skålen er varm
Lyset er slukket og kaffen er drukket
den venstre hånd hviler på den højre arm
hun stønner og hoster let
så støvet på lampen efterlader en muggen plet
og jeg tørrer panden i en juleserviet
og fatter og sanser med et at livet ér komplet

Fruen sidder i stuen
det pjuskede hår er i laser
tænderne er løse, hvide, og smilet
er en benhård ubarmhjertig hjertefræser
Hun takker mig let for hjælpen
skutter sig kold efter “skal vi bade”-ritualet instinktivt kiggende direkte tilbage
på billeder af folk fra gamle dage

Fruen sidder i stuen
mens jeg i køkkenet smør mad
hun har stillet en skål med slik frem
og ta’r jeg lidt hver gang bli’r hun glad
Og så snakker vi lidt over kaffen
og hun er så glad og munter i dag den gamle
familien kom på besøg og lagde penge
og man tænker de tænker nok det ikke varer længe

Et blik tilbage får mig til at nyde livet
fra kirs’bærvin og svineri til alt hvad der er givet
For når fruen sidder i stuen eller ligger
på sengen er det som mit hjerte tigger
om blot at kunne høre, og gøre lidt gavn
næsten et helt århundrede år i lage
jeg ta’r byrden i min favn med et blik tilbage …

Drengen der ville være en trold

Drengen der ville være en trold
Onsdag 22. december 1993, Lyngby

Der var engang en lille dreng
som troede han var en trold
med hår på brystet
og en kæmpemæssig knold
Han ville ud at kæmpe
med bue, skjold og sværd
og svinge øksen over fjenden
trods de havde bare tæ’r

Men han måtte ikke
for klokken den slog ni
og hans far og mor de sa’e
at han skulle gå i hi
Under puden lå han
og buen fløj afsted
og ramte ind i fjendes solar
-pleksus kærlighed

Fjenderne forsvinder
sol og dreng står op
troldevennerne er borte
og drømmen er på eskorte’
Men aftenen vender tilbage
akkurat som en bedste ven
og snart drengen vil være
den samme trold igen

Og så ved vi hvad der sker
under puden hvor Himlen snér
En trold er løs i Drømmeland
-for her er man fri i sol og vand

Luftkasteller

Luftkasteller
Tirsdag 7. december 1993, Lyngby.

Flere meter høje højhuse
højere end de højeste
Mere solide end de mest solide
med plads til at elske og plads til at skide
der ligger Drømmefabrikken
min helt egen private Drømmefabrik
og indtjeningen er skattefri
for hvem kan beskatte
luftkasteller og drømme uden håb?

Endelig evig heldig

Endelig evig heldig
Tirsdag 30. november 1993, Lyngby.

Jeg er en af dem der aldrig får AIDS eller svigtes
Af manden eller kvinden i mit liv jeg ej forpligtes
– får problemer med familien og déres venner uden job
Jeg er en af dém som aldrig så’n bliver samlet op

En af de som ikke skilles eller bruges pr. behov
men en af de som flover og folk tro’r er skide sjov
Jeg er en af dem med kvaliteter der skjules bag et syn
der skræmmer flertallet bort når jeg går gennem by’n

En af dem der nok vil smigre din familie, mest mor
for jeg har trænet at holde kæft og kvaliteterne i snor
dog ser jeg kun mødre der går tur med deres unger
i klapvogn ned af gaden som bare frækt rækker tunger

Joh, Jeg er en af dem som aldrig forlades
til fordel for nogen anden
og det er jeg glad for, thi livet bli’r en leg
og jeg kan altid sige fra hvis emnet keder mig

Så Jeg ér heldig heldigvis
vil jeg nok ikke lige sige
for hvem kan være så evige .. og

– men hvor vil jeg dog gerne forlades til fordel for en anden
– blive trådt på af kvinder, udsættes for det som skabtes af Fanden
– hades af veninder, få AIDS og Pest, blive skilt, og miste kærlighed
– hvor ville jeg dog gerne på andres vegne kunne blive led og ked…
leve uden en pige

 

Drømmenes land

Drømmenes land
Fredag 26. november 1993, Lyngby.

Jeg kender Drømmenes land
med kolde have og sodavand
hvor alle hjerter er røde
de banker selv i vor døde
Jeg kender Drømmenes land
et paradis hvor selv jeg kan
finde det som alle mennesker søger
visdom og kærlighed i gamle bøger

I Drømmenes land er livet for evigt
og døden er bandlyst som lige ked’ligt
for vi elsker at elske vor eksistens
og fortrækker livet går til bagelæns

Jeg kender Drømmenes land
men pas på det er svært at finde
Det ligger et sted så langt herfra
at præcision og evner og lykke
kun kan hjælpe dig et stykke
dertil jeg kender vejen
men på fodtrin du nu er din egen

Der er så smukt, rigt og skønt
havet er blåt og græsset er grønt
og solen den skinner så varm
den forgylder himlen og min overarm
Og de si’r jeg kan blive for evigt …

 

KTAS og de sorgfulde

KTAS og de sorgfulde
Torsdag 25. november 1993, Lyngby.

En aften ringede jeg til træffepunktet 159
for at få afløb for min frustration, og stress
Maria jeg snakkede med gav mig frihed
til at snakke om min mangel på omsorg, følelser og kærlighed
mens jeg tænkte frustreret over KTAS så længe
til vi lagde røret på og jeg fik en en regning
De svin ville have deres penge

– Så nu ringer jeg vel ikke mere til træffepunktet 159
for at få afløb for al min frustrerede kærlighed og stress