Dørsælger
Tirsdag 26. april 1994, Lyngby.
Uh goddag kære dørsælger kvinde min
n har du nogle drømme med du vil sælge
Hvis du har nogle med kærlighed
Kan jeg så bare vælge
– én jeg kan lide og drømme med på
for jeg kan ikke drømme dem selv
jeg er nemlig blevet syg i mit sind
af de hårdeste slag på min kind
– så jeg har glemt hvad kærlighed er
så jeg vil meget gerne selv kunne vælge
hvis blot der var et par med kærlighed du ville sælge
Mekanisk morgenstund
Onsdag 20. april 1994, Lyngby.
Du står op af din seng
gnider søvnen ud af øjnene
kigger træt over skulderen
og ser en lysstribe
der kastes ind
mellem pasiennernes ensformige enfoldige sprækker
du tager tunge skridt hen imod soveværelsesdøren den står på klem
så du åbner den
med foden og træderud ..
i den mørke og kolde kyniske kedelige klaustrofobiske læderagtige korridor
én der former sig efter dine ønsker
dine tanker og dine frie drømme
Tænk over ordet fri
Fri ..
Og køkkengulvet modtager dine nøgne svedige fødder
som så tit har gået på netop dét køkkengulv
og svarer med sit klæbrige svar sjask smask klask
det lyser op i dit ansigt
og du går hen til skabet
som du så tit har gået hen til netop det skab
for at åbne det og tage en falske med sprut ud
du drejer langsomt kabslen af og lægger halsen i munden
lader dig fylde af den længselsfulde flydende fortryllende fabelagtige farveløse væske og drømmene du ikke kan låne eller købe eller selv drømme
drømme
De fylder dig, udfylder dig, og der er nok til at holde det hele
hele det vanvittige ved lige
Du går, stiller flasken tilbage i skabet
på akkurat den samme plads, på akkurat den samme måde
selvom flasken er tom og du ved det
du lukker lågen og sætter dig i sofaen inde i stuen
for du synes at der er for langt at gå
og der er intet du skal nå i Drømmesengen
og den sofa er nu åh så rar at sidde i
som den store glemme bog er at skrive i
som den frøste verdenskrig at falde i
som det første knald at kludre i
for her ér du fri fri fri og atter fri
til at drømme drømme bare drømme
A 222
Søndag 17. april 1994, Lyngby.
Mennesket styres af sin handlen og tænken
vi lever og formålet må vi selv gøre os klart
døden, kun den er så sikkert et formål
så hvis vi intet andet kunne finde
så måtte logikken være at tiden var inde
A 221
Søndag 17. april 1994, Lyngby.
Raseri er kærligheden til ét eller andet
Kærlighed til ét eller andet der fremkalder raseri
kaldes jalousi
A 220
Søndag 17. april 1994, Lyngby.
Retfærdigheden er mange mænd
den er også dig
først en murer
da en advokat
så et barn
et nyt ansigt hver dag
A 219
Søndag 17. april 1994, Lyngby.
Jeg har lært at det ikke er så svært
at tørre røvhuller rene og rede hår
Jeg gør det næsten helt uden at græde
og hvis jeg gør så går jeg hjem og ta’r mig en tår
Jeg ligger halvdød foran mit tv
for jeg tog antabus så sent som igår
så jeg vil lære det hele uden at græde
for jeg vil være en af dem de kalder hård
Jeg er avanceret suveræn hjemmehjælper
med fire måneders ekstra praktik som jeg får
til at tørre røvhuller rene og rede
mit livs succes og alle de gamles hår
A 218
Søndag 17. april 1994, Lyngby.
Du må gerne blive sur
blot du lukker det i bur
Langsomt alt op ædende dig selv
til en fredag hvor du si’r farvel
A 217
Fredag 15. april 1994, Lyngby.
Kærlighed kan udmynte sig forskelligt
det kan opfattes som kærlighed og had
det kan dufte som Chanel og lugte af mad
Men én ting er sikkert og det ér
jeg vil altid kunne føle hvo’n kærligheden er
og den kan være rar og blive værrer
Men kærlighed ér hvad kærlighed ér
Til hvor stjernene sprænges
Søndag 27. februar 1994, Lyngby.
når jeg bli’r
gammel
så vil jeg dø
inden jeg kommer til at
stå i kø
ved kantinen og de unge pi’r
som bare ta’r mad og gør mig glad
og si’r
du er gammel
sæt dig nu ned og slap af
vi er jo her for at redde hele din dag
og så vil jeg sgu’ hellere stå af
mens jeg ka’!
Når jeg bli’r gammel så vil jeg dø
for jeg vil ikke stå i den samme kø
som jeg lærte alt om dengang jeg var ung
dengang min verden var tæt på tom
social og sund, jah
hele verden er rund
og jeg kan se langt der ud
hvor stjenen sprænges
til hvor stjernernes sprænges
og livet står for skud
åh livet er herligt
så længe det varer min ven
men jeg vil hellere dø
inden der ikke er for langt igen
uhh, jeg vil hellere dø
end at komme dér igen
Det’ svært
Tirsdag 8. februar 1994, Lyngby.
Det er svært at komme tæt på
jeg har svært ved blot at røre
Jeg har svært ved at vaske
og lige så svært ved at tørre
og at løfte her og der
lette lidt samt holde og snakke
og jeg sér tit og ofte
mig selv med bukket nakke
Det’ svært når kemien ikke passer
Det’ svært når deres følelser nasser
Men som professionel hjælper må det ikke være svær
t og en dag får jeg det sikkert også lært
