A 233
Fredag 9. december 1994, Lyngby
Jeg drikker lidt meget men ingen ved hvorfor
og jeg er ikke engang selv sikker derpå
jeg drikker videre som om alt nok skal gå
A 233
Fredag 9. december 1994, Lyngby
Jeg drikker lidt meget men ingen ved hvorfor
og jeg er ikke engang selv sikker derpå
jeg drikker videre som om alt nok skal gå
A 232
Fredag 9. december 1994, Lyngby.
livet er så kort
at det egentligt er noget lort
får man syn’s man aldrig når
og verden den forgår
A 231
Onsdag 7. december 1994, Lyngby.
Åh Lone vil du være min kone …
vil du, vil du, vil du, hva?
giv mig da et ærligt svar
for jeg tror jeg elsker dig
det siger min hjerne da mig
og Lone, Lone Vibe Jeg elsker dig
A 230
Onsdag 7. december 1994, Lyngby.
så køn som du er
så klog må du være
rødt hår er flot
men hva’ fa’en
dit er mindst lige så hot
Usynlig
Onsdag 7. december 1994, Lyngby
usynelig ville jeg gerne være
what a pleasure it could be
bare ganske helt almindeligt
usynelig med en duft i næsen af isimiaki
glemme alt omkring
leve som en grøntsag
leve som en pave
lykke lig
lykkelig
A 229
Onsdag 30. november 1994, Lyngby.
Jeg tro’r ikke på Gud
for Gud tro’r vist ikke på Knud
for hvis han havde gjort
hvorfor lavede han så dette lort?
Jeg kan ikke se og er alt for høj
jeg har ingen penge og ingen bil
jeg har ingen fremtid og ingen stil
jeg har ingen kærese men tykke briler
og dét er et problem som der driller
men jeg har dog et ord der er skrevet ned
og det er da også en slags kærlighed
A 228
Onsdag 30. november 1994, Lyngby.
jeg gik med til den fest
og Gud ske lov for det
jeg blev glad for livet
da mærket kom
da vi fandt hinanden
at holde om
Lørdag 26. november 1994
Mandag 28. november 1994, Lyngby.
jeg stod mellem varme arme
der holdt om mig
jeg kyssede læber
og blev kysset i samme streg
jeg sansede ingen ting
min forstand var på stand-by
men hold da kæft hvor var det fedt
og stå og kysselege
så hvis kærligheden er et sted
så tror jeg der er en vej
Velkommen i den udsprungne grønne vår
Fredag 18. november 1994, Lyngby
verden ser unægtelig anderledes
set ud gennem et par brilleglas
verden forvrænges og forandrer sig
og bag de glas der gør det
her står jeg
jeg er bare fireogtyve år
antar ofte en person af at være født igår
og det hele kan give så dybe dybe sår
at den eneste sjælelige frelse
er den najdag hvor de grønne blade siger
velkommen i den udsprungne grønne vår
– for det er svært at ikke ku’ se det I andre sér
det’ svært at være med i det man syn’s der virkeligt skér
det’ svært at få det fulde syn på hverdagens lette liv og enkelthed
det’ svært at kæmpe vid’re fordi man synes man får for lidt opmærksomhed
det’ svært især at udnytte de chancer man får som andre fik og tog
det kan være svært at føle sige lige – næsten lige så go’
men der er da gode ting
ved ikke at kunne se
især når man er en mand
og går på en strand
en led hed sommerdag
hvis man har lyst til at spille lidt på sit handicap
hvis man ikke rigtig gider at gi’ det ønskede nap
men gennerelt tror jeg nok det at gå med briller
er lidt af et problem der driller
for de gnaver én i næsen hovedet hænger
og man støder ind i alt muligt så hjernen den får flænger
Briller der driller
Onsdag 16. november 1994, Lyngby
jeg har et mindre problem der driller
jeg går rundt med de her tykke briller
som gnaver i næsen og får hovedet til at hænge
så jeg støder ind i alt muligt så det får en flænge
og det er svært at være en af de lidt sære
især hvis man selv går rundt og gør alting værre
man har virk’lig brug for sin selvtillid
ellers kan man godt kalkulere med
om jeg lige så må sige
at de ikke regner én for en skid
set ud igennem mine briller
er der fordele og ulemper og begge driller
men det er da ingen hindring ay være småblind og ung sku’ man tro
bare fordi man ikke kan bruge sine øjne to
det at gå med briller og alligevel ikke ka’ se
det kan såmen godt være til besvær af og til’
men går der en ‘steg’ forbi derude, så føler man sig bestemt ikke tung
sådan kan man også være handicappet og ung