Forfatter: Knud Kjølhede Petersen

Jeg

Mandag 13. april 2020, Brøndby

Jeg anerkender erkendelsen,
kølig fokuseret på hændelsen
benægtende, accepterende
humørfyldt og triumferende
gennemskuet kontrollerende
nærmest manisk manipulerende
fastholdende i destruerende
cirkulære mønstre er så enerverende
velafprøvede systematikker
der ødelægger og styrer og trigger
bygger op og bryder ned som en leg
sådan er det, og sådan er jeg

Afstand

Lørdag 25. april 2020, Brøndby

Trygheden vælder op i mig
en kropslig nydelse af apati
krybende sammen i fortids positur
Jeg elsker at tage sådan en lur
mørket presser sig på derude og vil ind
jeg lar den ikke spotte, og flå i mit sind
trygheden i apatien er så stærk og rar
at til tider ubevidst er det den der overtager

En tåre

Torsdag 5. marts 2020, Brøndby

Hvor smukt og fredfyldt må det være –
ikke at være og være bort fra denne ære.
I stunder jeg blunder og fyldes af fred,
Se, drømmen der lyksomt varer ved.

Jeg vandrer forløst fra smertens ironi,
ér så jeg ér, borte fra dens kompromis –
forgået, benådet, kuldslået, omsider ad åre.
rinder den bort som den forræderiske tåre.

Tilgivelse

Tirsdag 17. marts 2020, Brøndby

Tæt på desperationen
én fod i depressionen
ulmer konfrontationen
selve konklusionen

livet tsunami tumult
rædbrækket af mental sult
indelukket i livets kult
ekkoet der larmer hult

passivt passerende apatisk
opstemt på at være pragmatisk
frygt, vrede, hadet og lidelsen
munder tilblivelsen så udi tilgivelsen.

Dagen i dag

Tirsdag 30. juni 2020, Brøndby

Rablende retoriske ordstrømme
klæder af til skindet for at dømme
“…du bliver ensom”, “du er led”
psykisk voldtaget – ganske ked
ondt i selvtilliden, værdigheden
scenarier der månedligt varer ved
Rablende retorisk, komisk og kronisk
pillet ned til det inderste er åbenbart

Den sidste tid

Fredag 24. juli 2020, Brøndby

18262 og en halv dag er gået
siden Gud Den Almægtige som har spået
lod mig komme til verden, således formået
står jeg nu her og kigger tilbage dér
på timerne, minutterne og al tiden der er gået
og jeg takker inderligt Gud for alt jeg har fået
i Jesu Kristi navn takker jeg forslået dog amen
jeg tænker på, at jeg sgu nok burde tage mig sammen

jeg var fuld af energi fra det sjette år
ikke decideret ond men bestemmende altid når
vi børn legede på Refsnæsskolen arealer
jeg var social umoden, højtrystende og brød flere regler
stak pædagogen med en nål i hendes bag
og de skrev og dedikerede min barndom, sikke åger
ekstra beskyttende voksenkontakt hver dag
læser jeg nu af de vise ord der dukker frem af tåger

18262 og halv dag gik på held
Skumringen sætter sig og lyser op denne kveld
om marchen og kampen jeg tog alene selv hér
i livet for at blive det menneske jeg nu er
Papyrus fortids levn skal brænde ild og flamme
fortære minders spind og lade lykken komme ind
en æra vil komme; Timerne og minutterne er omme
min sidste tid skal bruges og lade livet komme

Noget om skuffer

Mandag 15. juni 2020, Brøndby

I de mange skuffer –
ligger minder pænt sorteret
– udførligt låst med slå,
og endeligt legeret.

Der ligger de og gemmes –
på ræd og række, i lag på lag,
fra år til måned, uge til dag,
timer der aldrig glemmes.

Ak vil der komme flere hid,
af disse der gør manden slagen
skaffer jeg en skuffe mere,
og sorterer sidst på dagen.

Et skuffedarie af den slags
man kan bygge af sig selv
– prisen den er minus maks
et såkaldt virtuelt luftkastel.

Noget om de små

Søndag 21. juni 2020, Brøndby

Fra dagen vi fødes underlægges år,
til livet rinder ud med disses vilkår.
Enhver hver især har deres klasse kær;
Forud klassificerede hyldepladser ser.

På den nederste hylde i det inderste lag
kæmpes kampen for livet hver eneste dag
Det elitæres virus inficerer og konkluderer,
lar frygt og hadet spirer til intet eksisterer

Stå op, stå fast, knyt næve – lad intet forslå!
Kæmp den evige kamp, stå sammen I små.
Det elitære magtapparats Klondike – de dødes rige
Menneskets frihedstrang fortsætter til vi alle er lige

Fredfyldt

Torsdag 1. oktober 2020, Brøndby

Bag lukkede øjenlåg ser du
et væld af farver florere
lydløst stille i smuk formation
i vågen tilstand en konklusion
læn dig tilbage og lad suset dig tage

lad din krop, dit hylster være nu
i et væld af lyd vil du rotere
stille omkring din egen person
i denne tilstand – mental mutation
lad dig flyve bag lukkede øjenlåg

fredfyldt, roligt – tiden er inde, du
et væld af rare følelser vil du notere
langsomt mærkende dit raseri kupere
ved det tredje knips kommer du tættere på
lader dig flyve ud fra de lukkede øjenlåg