Forfatter: Knud Kjølhede Petersen

Virkelighed #følelser

Skrevet Fredag den 30. august 2019, Brøndby

Jeg har det nemt med had,
det er følelsen der gør mig glad;
så tæt på, end alt andet jeg ved –
det er min form for kærlighed.

Dårlig kontakt og relation,
smerten er en følelseskombination.
Jeg elsker ikke – hadet tager overhånd,
klarsynet er enkelt i hele min ånd.

Jeg frygter at miste; et vredens udbrud,
forklejner mit sind, hadet lukker lidelsen ud.
forblændet og forbandet og forfanget
som en fisk i en line der ved den er stanget

 

Sort/hvid

Skrevet: Søndag den 22. september 2019, Brøndby

Går du ind for selvtægts-volden
skal du have en kugle for panden
for på den vis hjælper vi hinanden
men hvem er så helt skudt i knolden?

Lad demokratiet blot sysle med retsindet
skabe fred og fordragelighedens vid
er tilværelsen nu ikke blot sort og hvid
og hvem mon så er helt forblindet?

Moder Jord

Mandag den 16. september 2019, Brøndby

Moder Jord, dit ophav er noteret
det lærte vi i timen og i frikvarteret
her vi skal være, så længe vores liv
ta’r os med i døden og bliver din viv

I barnetroen vil alting vare ved
fra himlen og til jorden med
da vi så blev voksne og forstemte
blev barnetroen glemt og vi glemte

De høje stiletter og habitters spir
blomstrer højere mod lysets eliksir
Propaganderende legenden Moder Jord
Propaganderende legenden om et mord

Eksistentialismens korsriddere hyler
i et politiserende ridt i skyens blå albyler
fræsende kræsende krævende populisme
et selvcentreret manisk pornotrip af egoisme

Moder Jord er du kommet
og i støvet skal du atter reflektere
Fuck dig Moder Jord
når du ikke er her mere!

Du eneste ene

Tirsdag den 18. november 2019, Brøndby

Ene og alene,
med fred og ro vil jeg være –
det hænger mig langt ud ad halsen;
Selv at være med alle mine kære

Ene og alene,
dit selskab får mig i alarm –
friheden hæmmes midt i valsen;
At være med dig er som en brækket arm

Ene og alene,
lykken er så uendelig –
blændende utopisk barsk og rå;
Livet, et dystopisk fatamorgana

Ene og alene

Tirsdag den 18. november 2019, Brøndby

Ene og alene,
med fred og ro vil jeg være –
det hænger mig langt ud ad halsen;
Selv at være med alle mine kære

Ene og alene,
dit selskab får mig i alarm –
friheden hæmmes midt i valsen;
At være med dig er som en brækket arm

Ene og alene,
lykken er så uendelig –
blændende utopisk barsk og rå;
Livet, et dystopisk fatamorgana

Noget om livet

Tirsdag den 12. november 2019, Brøndby

Så verden ligger for dine fødder
det står dig frit for at vælge blandt
tilbudsmulighederne er ekstreme og valgene mange
dit røvsyge liv får glans og glamour
når du er færdig er du omvendt til en ny følelsesrutchetur
passer du ind i ræset, dopet, virkelighedsfjern – mentalt udtryksløs

Den prækontrollerede stil tager livet til givet,
så autenticiteten ryger udi skyllevandet –
nærmest apatisk og overdreven ligegyldighed;
livets formålsparagraf må da være kærlighed?

Mars vilde vinde

Søndag den 3. november 2019, Brøndby

Årene smuldrer
sekunderne samles
minderne er utallige

Intet er tilfældigt
alt er forudbestemt
tid og tilfældighed

Stille ro og klarsyn
brudstykker er talrige
fornemmelse af vellevned

Drømmene er titaniske som Mars vilde vinde
købsaftalen accepteres ingenlunde, ingensinde
langtfra nødigt accepterende denne buldren
minderne samles, talrige sekunders sidste buldren

Husk det nu

Mandag 17. februar 2020, Brøndby

På den yderste dag bør du kende til
misfortolkningerne og usikkerheden
i dybet, bedende strækkende hånden frem –
og huske på hvem der altid greb om den;
Da du led, og du søgte, når du græd og ville flygte
for utilstrækkeligheden var bare for sej et skel
med andre ord, bør du altid gøre det godt for dig selv

Det der med følelser

Onsdag 22. januar 2020, Brøndby

Det hele er så legende let –
livet virker ingenlunde slet;
Jeg sætter følelser på stand-by,
nu fluks går det hele som en leg.

På denne simple levemåde,
så behøver jeg ikke at gøre noget;
Livets trædemølle spinder guld –
friheden forløses når bægeret er fuldt.

Samtidig er det praktisk ikke at føle,
der er aldrig noget hastværk med at nøle,
Samvittigheden er lagt tilrette på hylden,
hvilket er praktisk for at snyde skylden.

I det store hele er livet legende let,
det hele virker ingenlunde særlig slet.
Jeg sætter fokus på det inde i mit hoved,
for det der med følelser er sgu noget rod.

På sporet

Søndag 8. december 2019, Brøndby

Hverdagens ulidelige trummerum
er som hovedgaden der aldrig ender
som et par altid uvaskede hænder
den unikke følelse vi alle nok kender

Livets usammensatte tilfældigheder
springer buk i et krydsfelt af dimensioner
ingenlunde et håb for konklusioner
som trummerum implementeret i kloner

Hovedgadens spor fortsætter uendeligt
jeg ænser det dæmrende lys presse sig i hu
Natten falder på, end ikke søvnen forløser mig
drømmen er død og forladt her ligger jeg