Skrevet Lørdag den 18. august 1990, Lyngby.
Jeg sidder her alene og tænker kun på en
som r1gt1gnok forstod at gøre mit hjerte til en sten
Hun var en diamant der Kunne lave tryk med dig
Men du forstod intet, hvorfor hun ikke valgte mig
Du behandler hende godt, men det er 1 hendes magi
der får dig til at vælge og kunne li
Alt det Mørke som kun vil slå ihjel
Alt det Mørke der er i dig selv
Det er ikke ægte når hun siger hun elsker dig
Hun valgte en forkert, hun valgte ikke mig
Jeg tror ikke mere på løsning uden død
for at tænde diamantens blålige glød
Ah Gud giv mig tid til at forstå
at han en dag vil fra hende gå
An Gud g1v os tid
så hun vil til mig sætte lid
