HJÆLP! – DRAGEN BLIVER AGGRASIV
Der var engang, for sådan begynder et rigtigt eventyr en trold der boede langt oppe i de mørke bjerge, i landet Cotolca. Trolden var en ensom og rar trold, mente den selv. Og ikke så langt nede af bjerget lå en lille landsby, med en snes huse. I landsbyen var man godt klar over at trolden boede oppe på bjerget, i een af de mange mørke bjergrotter. Trolden havde aldrig vist sig i landsbyen, så ingen vidste rigtigt om den var farlig. Men til gengæld vidste de, at der langt mod syd, boede en ond drage, som af og til kom for at æde små baby’er – og den var de bange for. Ellers gik livet i landsbyen fredeligt for sig ind til den dag, hvor freden blev brudt… En tidlig morgen lå Valde og sov i sin trækasse, da et brag tordnede igennem landsbyen. Valde fór op, ud af sengen for at se hvad det var der larmede sådan. Han fik mildesttalt et chok. En stor grøn drage stod henne på markedspladse, og brølede så ilden føg den om kæberne. Hans søster Ilde kom til hans side og spurgte hvad der var los. Men hun fik ikke noget svar. Valde løb ud i korridoren, og trak hurtigt skindstøvlerne på, mens han råbte til sin far og mor, der lige var vågnet, at han lige stak ud for at se hvad der sklete. Og inden de kunne nå at få stoppet ham var han allerede gået.
Valde løb alt hvad han kunne, og nåede lige at se Roldy, han ven, komme styrtene. Hej mand, hvad sker der, nåede Roldy at råbe. Men Valde havde for travlt til at svare og løb bare videre. Endelig var nået hen til marjedspladsen. Dragen var der ikke mere. Pas på dreng!, råbte en mand. Valde nåede lige at kaste sig ind under en busk, da dragen kom susende. I farten rev den et hus omkuld, og med et var huset omvældet af flammer. Vi må væk, var der nogen der råbte. Men det behøvede de ikke, for alle var allerede begyndt at styrte op ad bjerget – op mod troldens hule.
Valde skyndte sig op ad bjerget, og nåede at overhale mange på vejen. I byen boede der flest ældre, og de var ikke så hurtige. Efter en halv times asen og masen nåede Valde op til troldens hule. En ufattelig stank af dyr kom inde fra hulen, men Valde vidste at dette gjaldt hele landsbyens vé og vel, og derfor tøvede han ikke men gik bare lige ind. I huelen var der en fakkel der lyste op, og midt på hulens gulv lå trolden og snorkede. – Åh hr.Trold, Åh hr.Trold, vågn nu op, vågn nu op. Vi i landsbyen har brug for din hjælp. Trolden som bare tog sig en middagslur løftede hovedet og så venligt ned på Valde.
HJÆLP! – DRAGEN BLIVER AGGRESSIV.
et eventyr af Knud Kjølhede P.
“dette ér del 2 ud af 2”
“resúmé:Den lille landsby på bjerget, bliver en morgen angrebet af den vilde drage. Drengen Valde indser faren, og løber derfor i hast op til trolden, der bor længere oppe ad bjerget, for at hente hjælp. Mon det lykkes?, om mon Valde får Det Gyldne Svær?”
Trolden satte sig op i hulen og strakte sig, mens de gloede ned på Valde. Valde var lidt bange for den, for det var første gang noget havde vovet sig derop. – Du må hjælpe os, hr.Trold. D.d.d.dragen hr.Trold, er kommet til byen, og den e.e.er ved at ødelægge a.a.alt. Valdes stemme skælvede. Trolden lo hult. Ha. Bumpa ladi bumpa rungede den, hvorpå den rejste sig og forsvandt ind i hulens dyb. Lidt efter kom den ud igen, med en gigantisk hellebard. D.d.d.du go.go.godeste rallede Valde og besluttede sig for at skynde sig ud. Men inden han havde nået det, samlede trolden ham op, satte ham på skulderen, og begyndte at styrte ned af bjerget. Landsbybeboerne som nu var nået et godt stykke op af bjerget gloede skrækslagne op på Valde, som holdte sig godt fast, og spurgte om han ikke skulle med, for nu var dragen blevet endnu mere aggressiv end nogen sinde før. Men Valde svarede at de ikke skulle være bange, og Trolden var en rar trold. – I skal bare vente i Troldens hule til solen står over bjerget. Så kom ned i byen igen. Og de gjorde som Valde havde befalet. I tre spring var trolden nået ned i landsbyens midte hvor den satte Valde ned. Dragen der nu fik øje på trolden og Valde kom susende, mens dens gab åbnedes og en ti meter stikflamme skød ud.
Trolden hævede hellebarden og stødte den efter dragen. Den ramte dragens vinge, Et skrig, eller en brølen undslap dragen. Den vendte om og angreb igen. Valde piftede og dragen vendte sig mod ham, og angreb. Trolden kiggede på Valde. Deres øjne mødtes i få sekunder, og Valde genkendte det venlige og forstående blik, han havde set da han tidligt om morgenen, havde vækket trolden. Få sekunders uopmærksomhed fra Valdes side, resulterede i at dragen fik svedet ham halvvejs af. Trolden brølede og løb mod dragen, med hellebarden hævet, og stødte den ind i dragens bug. Dragen styrtede, og en kaskade af sort klistret blod sprøjtede ud over trolden. Langsomt begyndte trolden at forsvinde, og for tredie gang den dag så Valde ind i troldens øjne. De var sørgmodige, og bange. Lidt efter forsvandt han helt. Valde stod og kiggede på dragen. Hurtigt løb han hen til et brændende hus, tog en fakkel, løb tilbage til dragen, og satte ild til den. Landsbybeborene var på vej ind i byen mens de sørgede over ødelæggelserne. Men da de fik øje på Valde blev der vild jubel. Fest skulle der være og det blev der. Alle ville trykke Valdes hånd fordi han havde reddet byen for den endelige død. Byens ældste mand kom med en træ-æske og bad Valde åbne den. forts.II – Valde tog træ-æsken der var meget tung. Langsomt åbnede han den. Et skarpt lys strømmede ham imøde. Det Gyldne Svær. Han havde fået det gyldne svær. Du er vores nye konge, råbte folket, og lagde sig på knæs. Du dræbte dragen, du reddede vores by. Men Valde vidste bedere, og han lo stille for sig selv, mens han forlod den festene landsby, får at gå op og møde sin nye herre.
