Om “Det Gode Menneske”
Februar 1996, Lyngby
Det Gode Menneske er besat af tanken. Så
stævne skal der være midt på planken. Gå
mellem landene Det Gode og Kaos. Og
principielt tænkt som en fredsaftale
mellem de gode og de gale. Fredsaftale.
Sortstormen blæste og regnen skyllede
en vinterdag i februar for nylig
og man hørte den sande røst
fra land til by over hav til kyst
og ved golde steder blev så tyst
og råben blev til ægte lyst
og alverden følte sig sin trøst
Og midt på bnroen. Stormen fór
og alle sang en flok i kor
og langt under broen var sletten
og der så man pletten af skyggen
som gradvist forsvandt til nytte
for De Gode der vil beskytte
Det gode menneske har en stemme
som man sjældent kun vil glemme
så blød og sød som uld og mjöed
et ærbart kendskab til livet
Hos Det Gode menneske er valget give
