På vej udi frihed – 2
Fredag 27. oktober 1995, Lyngby.
Fængslets vægge er af gummi,
jeg har rystet dem løse og gule,
men tremmedøren er malet grøn,
jeg ligger herinde i min egen hule,
jeg kan knap nok stå,
her er så varmt og så trygt,
så isnende bidende koldt forrykt.
Jeg tvangstænker tanken jeg har hyst til at gå,
men råber først på fangevogteren, om jeg må.
Det ser nu ud til der ikke er tid,
er de fuldstændig ufattelige dumme,
fatter de slet ikke en skid,
jeg kunne så let som en vind fly min vej,
og efterlade fængslet alene til dig
