Når jeg er i lykkens stund og glæden står mig bi,
så smiler jeg og er så glad for den bobler indeni.
Men glæden varer aldrig ved for jeg fantaserer, spekulerer og tror
og drømmer mig ud på planken med tankens fint-føleri
om at glæden kun kommer fra figuren mor
Men; Sig fra! Stig af, Lad mig borte; trods I det eneste jeg søge vil.
Den beskyttende soliditet og varme, forståelse og arme, og ja, da mere til
Du ligger så sagte på min arm; jeg knuger mig krampagtigt mod din barm,
og lader mig mærke alt det gode, og føle alle gode følelser fra tåén til mit hoved.
Nu er jeg i lykkens stund og glæden står mig bi …
Intet var nok, slet intet er nok, og snart er mine drømme atter i fuldt flor.
Men jeg magter ikke tanken om voksenforhold med figuren mor
Mandag 19. december 2016, Brøndby
