Hvor er jeg det næste årti?
Er jeg på flasken igen, eller i
en eller anden form for terapi
for bedre at kunne finde ud af,
hvordan jeg går i spænd med vi?
Det er så svært at spå om tiden der skal være
Jeg håber fremtiden bliver med min kære
Hvad er jeg det næste årti?
Middelalderende rynket og gråsprængt –
mon det er en som du eller jeg kan li’?
Forstår jeg bedre hvad jeg er,
og hvordan går jeg i spænd med vi .. ?
Fremtiden synes uklart defineret og sær,
Men jeg drømmer den bliver med min kære
Hvordan er jeg i det næste årti?
Her og der og alle vegne og forfløjen, men i stand
håber jeg at kunne se mig selv i spejlet og sige,
jeg ved hvordan går jeg i spænd med vi ..
Stadig mig selv men er blevet en bedre mand
Fremtiden er blot et skridt fra dig selv, og du –
jeg længes dog efter at den bliver med dig fra nu
Lørdag 29. april 2017, Brøndby