Tinden løber langsomt og står nærmest
helt isoleret i stampe og helt for sig selv
Det er som om den slet ikke følger med tiden
Dér står den, når du vågner og mens du græder
som en fjende eller en mur – et smil eller en ven
Skelner ikke mellem .. Årh hold nu din kæft
Jeg er mindre end atten og skal besidde tæft
for at behage, for ikke at klage, for at være mér
for hver dag, hver time at underholde dig på klaver
Ildsprudlende had, gid Satan flå din sjæl itu
Gud tilgive mig for at hadet – trods jeg mener det, og ku’
aldrig drømme om at elske dig med disser minder og ar
Jeg hadede dig og hadede klaverets tvang, min far
Jeg græd mig selv i søvn. og forbandede fuglene i buret –
der pippede nonchalant til deres egen selvmuntre sang –
så meget jeg slog hysterisk og grådkvalt i buret og så på tiden
og forsøgte at spille klavertimen som næsten stod i stampe
Tirsdag 9. maj 2017, Brøndby
